12. mar 2020

Pressemeddelelse: Ungdomsringen aflyser eller udskyder alle arrangementer, møder og aktiviteter foreløbigt i hele marts

Efter Sundhedsstyrrelsen og regeringens anbefalinger aflyser eller udskyder Ungdomsringen samt regionsbestyrelser og landsråd alle planlagte møder, konferrencer, arrangementer og aktiviteter de kommende uger.  

Allerede planglagte møder vil blive forsøgt afholdte via Skype/Teams. Deltagere i disse får direkte besked.  

Situationen taget i betragtning må vi alle gøre alt der står i vores magt for at undgå smittespredning. Vi skal huske at tage hensyn til hinanden, særligt for at beskytte samfundets ældre og svage, for at komme igennem den krise vi er i nu. Vi arbejder fortsat videre med at varetage det organiserede fritidslivs interesser, i det omfang det er muligt, og vi glæder os til, at vi igen kan mødes face-to-face med vores samarbejdspartnere og medlemmer. 

Alle ansatte i Ungdomsringens sekretariatet arbejder hjemme fra i dag og indtil andet meldes ud, og de fysiske rammer i Odense lukkes ned. Vi kan alle stadigvæk fanges på mail og telefon, og hovedtelefonen er åbent som normalt.

Vores tanker går ud til alle jer der i det næste stykke tid skal være en del af regeringens kriseberedskab. Nogle skoler og andre institutioner er nødt til at holde åbent, så ansatte i sundhedssekteren, politiet, og andre grupper der varetager kritiske opgaver, kan få deres børn passet. I gør et kæmpe stykke arbejde, og vil blive et vigtigt led i at håndtere krisen det kommende stykke tid. Tak for jeres indsats.