26. okt 2020

Opdatering af corona retningslinjer: Betydning for klubber og ungdomsskoler

Smittetrykket stiger igen, og det har fået de danske sundheds-myndigheder til at skærpe restriktionerne, samt opdatere nogle af anbefalingerne.

 

 

I Ungdomsringen arbejder vi konstant på at italesætte vigtigheden af at holde klubber og ungdomsskoler åbne, og vi er derfor rigtig glade for, at regeringen og sundhedsmyndighederne fortsat ser os som værende en del af løsningen på at få smittetrykket ned.
Der er derfor ikke nogen af de nye restriktioner, som kommer til direkte at påvirke vores muligheder for at drive klub- og ungdomsskole virksomhed, men da en vaccine nok stadigvæk har relativt lange udsigter, er det vigtigt, at vi tager særlig hånd de unge
, der oplever sociale udfordringer som direkte følge af corona.
 


Nye corona restriktioner: Hvad betyder det for klubber og ungdomsskoler?
Klubber og ungdomsskoler er fritaget 
for det nye forsamlingsforbud på 10 personer samt krav om mundbind på offentligt tilgængelige indendørsfaciliteter. I øjeblikket er der ikke noget der tyder på, at unges fritidsliv bliver direkte påvirket af de nye tiltag. Vi ved, at både sundhedsmyndighederne og BUVM er meget optaget af, at holde vores område fri af restriktionerne så vidt muligt. Det skal vi nok blive ved med at minde dem om!
 
Unges trivsel under corona – Kontakt os med ideer til tiltag
Vi ser desværre en tendens til
, at flere unge føler sig ensomme. Den kedelige udvikling har taget særlig fart under corona. Nogle af de unge er udsatte i den ene eller anden grad, men rigtig mange lever også helt almindelige ungdomsliv – de mangler bare de gode sunde relationer.
 
Vi arbejder lige i øjeblikket på at indgå i dialog med ministeren vedr. unge og ensomhed
, og vil derfor meget gerne have nogle historier med ude fra de unges virkelighed, som vi kan bruge som grundlag for en dialog.
 
Vi hører derfor meget gerne fra jer med bud på
, hvordan klubber og ungdomsskoler kan iværksætte særlige tiltag, der på den ene eller anden måde er til gavn for de ensomme unge og/eller de unge, der har svært ved at danne egne sociale relationer, eller bare generelt mistrives.
 
Det kan f.eks. være, at I har iværksat større tiltag for at sikre, at de unge
, der ikke bruger klubber og ungdomsskoler så meget, men som I ved har gavn af at komme hos jer, rent faktisk kommer til at bruge jer mere.
 
Det kan også være mindre tiltag
, som f.eks. at I har haft succes med at invitere dem, der sidder derhjemme ned i klubben, eller noget helt tredje, I har gået og tænkt over, men ikke fået gjort endnu af økonomiske årsager, mangel på mandskab eller andet.
 
Vi håber at høre fra jer 
😊
 
Kontakt os gerne om Corona!
Tøv ikke med at kontakte sekretariatet
 på ungdomsringen@ungdomsringen.dk, hvis I har spørgsmål til noget i denne mail, eller hvis der er andet, I brænder inde med. Vi er meget opsat på fortsat at varetage områdets interesser, og hvis vi ikke lige kan svare på noget sundhedsmæssigt fagspecifikt, finder vi en der kan!