8. sep 2020

OBS! Vi arbejder hjemmefra de næste to uger

Efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på mandagens pressemøde fremlagde nye restriktioner i 18 af landets kommuner, har Ungdomsringen besluttet at hjemsende alle konsulenter fra og med onsdag d. 9. september kl. 08:00.

Halvdelen af vores personale bor i København og pendler til Odense, den resterende del bor i og lidt uden for Odense. Begge kommuner har lige nu et højt smittetryk og vi vælger derfor at følge regeringens anbefalinger og arbejde hjemmefra. Foreløbigt to uger frem.

Ungdomsringens sekretariat i Odense er åbent som normalt, og telefontiderne forbliver uændret. Vi deltager også i fysiske møder i det omfang, vi finder det forsvarligt og nødvendigt.  

Vi fortsætter med at varetage vores medlemmernes interesser, og håber på, at vi snart er tilbage på sekretariatet igen.


Redaktører