15. jan 2020

Få 10% rabat på GG festival 2020

Kære medlemmer af Ungdomsringen

I kan nu komme på GGFestival den 21.-23. februar 2020 og få 10 % rabat på billetten*.

Det kan du, fordi Ungdomsringen og GGFestival har indgået et spændende samarbejde.

- For at få fingrene i de 10 % rabat skal din ungdomsklub stille med fem eller flere deltagere på GGFestival – kan I det, vælger I selv billettypen (med eller uden soveplads) og får de nævnte 10 % rabat.

Vil Jeres klub stå for underholdning til GGFestival?

I kan også komme på scenen og stå for noget af underholdningen til GGFestival: Det bedste underholdningsindslag belønner vi med fede præmier.

Snak med din leder af ungdomsklubben og få at vide, hvordan I tilmelder jer, så I kan vise vennerne på GGFestival, hvad I har af talenter. Sneak peak på programmet

I løbet af GGFestival vil der også være mulighed for at deltage i turneringer i Fortnite og Ark, der vil blive driblet i FIFA, du kan stille op til ”meet and greet” med bl.a. Marie Watson. Du kan også deltage i diverse konkurrencer på scenen sammen med Pixel.tv – og meget, meget mere. Der er med andre ord massevis af gode grunde til at få samlet vennerne, så I kan være med.

Martin Schouw, e-sport konsulent fra Ungdomsringen, er begejstret for samarbejdet: ”Ungdomsringen er glade for det nyetablerede samarbejde med GGFestival. Ved at samarbejde om disse events er vi med til at sikre gode rammer for børn og unge, der ønsker at deltage til større LAN-arrangementer rundt i landet. Til GGFestival vægtes den fysiske aktivitet højt og den overordnede tryghed er generelt i højsædet – der er stort fokus på at have opsyn med de unge under hele eventet samt guide dem gennem dagene på bedste vis.

Samtidig vil Ungdomsringens klubber kunne være med til at skabe aktiviteter, som bidrager til et alsidigt LAN party. Der vil være spændende turneringer og mange gode timer foran skærmen sammen med vennerne, men det vil også være en alletiders mulighed for at tilbringe en sjov og anderledes weekend sammen med ligesindede, hvor det også handler om fællesskabet i den virkelige verden.”

GG Festival omkring samarbejdet: "Vi er super glade for samarbejdet med Ungdomsringen. Når vi samarbejder, har vi mulighed for at aktivere hinandens styrker og i fællesskab nå frem til, hvordan vi skaber de bedste rammer for fremtidens Good Gamere.

I det her konkrete tilfælde præsenterer vi frugten af vores samarbejde på gamingfestivaler, hvor det handler om mere end bare gaming og god opførsel i gaming; det handler nemlig også om leg, fysisk aktivitet og samvær. På den måde skaber vi en balanceret og bred gaming-event, der forgår foran skærmen men i lige så høj grad når man træner til at være AFK fra skærmen.”

Vi glæder os til at ser jer på GGFestival!

Tilmelding