NJ Street cup 2021


18. sep 2021 / 10:00 - 18:00
Havnefronten i Aalborg (Nordjylland)

NJ Street cup 2021

Kære medlem af Ungdomsringen. Midtbysjakket, Hotspot Frederikshavn, Fritidscentret Smedegården, Hjørring Ungdomsskole og Ungdomsringen Region Nordjylland vil gerne invitere alle Ungdomsringens medlemmer til NJ Street Cup 2021 i Aalborg.
 

Vi har siden succesen med Danish Street Cup (DSC) arbejdet på hvordan vi kunne videreføre DSC succesen. Vi er nu kommet så langt i vores arbejde at vi kan invitere til NJ Street Cup 2021 som en opfølgningsaktivitet på DSC.
 

NJ Street Cup bliver i 2021 afholdt lørdag d. 18. september fra kl. 10.00-18.00 på Aalborg havnefront, Jomfru Ane Park, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.

Følgende rækker kan tilmelde sig og alle rækker er åbne for piger og drenge. Det er muligt at lave mixhold eller stille med kun drenge eller piger.

 

Rækker/program:

Række 1. 4. -5. klasse start 10:00-12:00

Række 2. 6. -7. klasse start kl. 12:00 -14:00

Række 3. U16 start 14:00 – 16:00

Række 4. U18 start 16:00 – 18:00

!OBS
Husk at skrive under bemærkninger (via nedenstående tilmeldingslink) hvilke rækker I ønsker tilmelding til.

 

5 pr. hold + maks. 3 udskiftere, 8 i alt.
 

Under arrangementet vil vi sideløbende afholde en Panna turnering. Man spiller panna med nogen på sin egen alder. Panna turneringen planlægges således, at man spiller, når ens fodboldturnering er færdig. Vi vil også have fartmåler og give præmie til den fra hver række, der kan sparke hårdest til en bold. Programmet udsendes senest fredag d. 10. september.
 

Andet:

De af vores medlemmer der deltager i NJ Street Cup er velkommen til at stille med unge frivillige på dagen, da vi har brug for dem til at administrerer Panna turneringen og være runnere. Hvis I kan stille med frivillige unge, skal I skrive dette til konsulent Søren Elmkær på mail: sel@ungdomsringen.dk.

Stævnet kan maks. rumme 32 hold, fordelt med 4 rækker af 8 hold. Tilmeldingen er efter princippet om først til mølle. Når stævnet er udsolgt oprettes der en venteliste. Og tilmeldingsfristen er onsdag d. 8. september 2021.


Der vil på pladsen blive serveret pølse og brød.
 

Kontaktpersoner:


Vil du vide mere?
Søren Elmkær
Søren Elmkær
Konsulent aktiviteter
Region Nordjylland og Sjælland
30 92 21 67
sel@ungdomsringen.dk