Klubbernes dag i Tivoli København - 2020


12. maj 2020 / 14:00 - 22:00
Tivoli København (Hovedstaden)

Klubbernes dag i Tivoli 2020

Hvornår: Tirsdag d. 12. maj 2020 kl. 14.00 – 22.00

Hvor: TIVOLI – København
 

Ungdomsringen inviterer igen i år til Klubbernes dag i Tivoli. Besøgstallet til Klubbernes dag i Tivoli er de seneste år stødt stigende, så skynd jer at sætte et kryds i kalenderen og udnyt en forårsdag i Tivoli til en nedsat pris, fyldt med fællesskab og musik.

Entre og turpas kan købes via EAN eller kort via specielt link og kode. Og på selve dagen kan det købes med kort eller kontant. Info om pris, turpas, link, kode mm kan I få ved at kontakte konsulent Christoffer Schultz på chs@ungdomsringen.dk efter den 20.04.2020.

Tirsdag den 12. maj 2020 slår Tivoli traditionen tro dørene op for Klubbernes dag i Tivoli. Her er der mulighed for at opleve den magiske park og dens forlystelser til en stærkt nedsat pris.

 

KOM OG OPTRÆD PÅ PLÆNEN

Der er desuden mulighed for at optræde med musik, dans, gøgl og andre showformer under åben himmel på den præstigefulde scene, der normalt afvikler koncerter med de helt store danske og internationale stjerner.

Optrædende kommer gratis ind og kan købe Turpas med rabat i hovedindgangen.

 

Tilmelding til optræden:

Tilmeld jer til optræden på Plænen via nedenstående tilmelding. OBS: Vi har tidligere ønsket en motivationsvideo vedhæftet ved tilmelding. Pga. corona-situationen og mange klubber og ungdomsskoler derfor er lukket ned i dagene op til tilmeldingsfristen, droppes krav om motivationsvideo. Tilmeldingsfristen er ligeledes udskudt til d. 15. april, og I vil få at vide, om I har fået tid på scenen hurtigst herefter.

Hold løbende øje med denne side om eventuelle kommende ændringer i tidsfrister og andet.

Vi bestræber os på at dagen bliver fyldt med så mange forskellige former for optræden som muligt, men vi gør også opmærksom på, at vi er underlagt Tivolis normer og regler, hvad angår optræden på Plænen i Tivoli.

Følgende vigtige bedes I være opmærksom på:

  • Max. 10 minutters optræden pr. tilmelding
  • Ingen voksne på scenen under optræden.
  • Ingen brug af pyro og konfetti.
  • Ingen uddeling af brochure og opsætning af bannere.
  • Det gratis deltagerarmbånd (som kun de optrædende får) er ikke er et Turpas – det gælder kun som entre.

Sidste frist for tilmelding til at optræde på Plænen er d. 15. april 2020.

I vil få at vide, om I har fået tid på Plænen snarest herefter. Vi bestræber os på at have programmet klar d. 24. april.
 

Ved evt. spørgsmål kontakt Ungdomsringens konsulent, Christoffer Schultz: tlf.: 3092 2162 eller på mail: chs@ungdomsringen.dk


Vil du vide mere?
Christoffer Schultz
Christoffer Schultz
Udviklingskonsulent
Udvikling, kurser, konferencer og målrettede forløb
30 92 21 62
chs@ungdomsringen.dk
Hjælp til tilmelding?
Charlotte Risum Jensen
Charlotte Risum Jensen
Sekretariatsmedarbejder
Aktiviteter, festivals, kurser i regionerne, medlemsregistrering og feriekolonien Stenbjerg
70270050
crj@ungdomsringen.dk