Kanoinstruktør 2, VEST/ FYN 2019


3. jun 2019 til 4. sep 2019
Skibhusgården, Grejbank Fyn, Skibhusvej 388, 5000 Odense C

Kurset består af 3 dele:

  1. Grundlæggende teknik, simple redninger og gennemgang af sejladsregler. Denne del svarer til et endags sikkerhedskursus.
  2. 2-dages forløb i Odenseområdet med overnatning i telt eller shelters. Pakning af kano og lejrliv inddrages, samtidig med at der arbejdes i dybden med diverse padletag, redninger, turledelse, undervisning, teori, gruppeorganisering, kort og kompas samt vind, vejr mv. Opgaver i formidling af kanolege og basisteknikker i kano indgår i undervisningen.
  3. kanoinstruktør 2 prøve.

Kursets mål er:

  • at deltagerne opnår færdigheder og viden, der sætter dem i stand til, ud fra egne erfaringer, at vurdere sikkerheden i en given situation ud fra vejret, gruppen, fartøjet, farvandet m.m. således, at man kan lave ture for mindre grupper ud fra ”tur efter evne-princippet” og i beskyttet farvand.
  • at deltagerne har værktøjer til undervisning af børn og unge i kanosejlads, og at de selv kan arbejde videre med at dygtiggøre sig indenfor kanosejlads.
  • at deltagerne opnår fornødne forudsætninger for efter endt kursus samt egen træning at aflægge kanoinstruktør 2 prøve.

Vi anbefaler, at man tager instruktørprøven hvis man arbejder med kano på institutionen/skolen.

Kurset bygger på de vejledende retningslinjer fra Kanosamrådet. Se yderligere på www.kanosamraadet.dk.

Hæftet “Kanoinstruktør 1-2” samt registrering om kanoinstruktør indgår i kursets pris.

Tidspunkt:

1. del: Sikkerhedskursus: 3. juni 2019

2. del: Teknik, tur og redninger, overnatning i telt/shelters: d. 21-22. august 2019

3. del: Prøve: 4. september 2019

Varighed: 4 dage i 3 dele

Deltagerantal: 5-8 deltagere

Pris: 3600 kr. inklusive ophold, kanohæfte og registrering som instruktør

Sidste tilmelding: 17. maj 2019

Underviser: Friluftsvejleder Vagn Sørensen

Forudsætninger for at gå til prøve: Gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis efter Søfartsstyrelsens krav (”Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport”, 8 timer)

Du skal være fyldt 18 år

Du skal kunne svømme 400m i åbent vand eller 600m i svømmehal

Minimum én 2-dages tur med overnatning og pakning af kano eller anden relevant kanoerfaring.

Andet: Fartøjer, udstyr samt våddragter stilles til rådighed. Forplejning del 1 og 3: frokost er inkluderet, del 2: 2*frokost, aftensmad og morgenmad er inkluderet.


Vil du vide mere?
Lars Borch Jensen
Lars Borch Jensen
Naturvejleder
Frilufts- og naturaktiviteter, kurser
21 60 03 02
lbo@ungdomsringen.dk
Hjælp til tilmelding?
Charlotte Risum Jensen
Charlotte Risum Jensen
Sekretariatsmedarbejder
Aktiviteter, festivals, kurser i regionerne, medlemsregistrering og feriekolonien Stenbjerg
70270050
crj@ungdomsringen.dk