
Video & DVD
Der er stramme regler for brugen af videofilm i klubben. Der findes dog 2 lovlige måder en klub kan få fat på en film, der ønskes vist i klubben for klubbens medlemmer, det er:
- Man kan leje den ønskede bestemte titel direkte gennem et af de filmselskaber som har erhvervet sig retten til at udleje denne film til brug for fællesvisning. Dette kunne f.eks. være fra et af følgende selskaber:
- Nordisk Film Vision – www.nordiskfilm-vision.dk
- Filmcompany – www.filmcompany.dk
- Danske Børnefilmklubber - www.lejfilmnu.dk
- Det Danske Filminstitut – www.dfi.dk
- En lang række filmselskaber har givet tilladelse til at deres film, som normalt kun må anvendes til brug for visning i privat hjem, ligeledes kan anvendes i klubben, hvis klubben har en filmlicens. Det betyder, at hvis klubben har tegnet en filmlicens, kan man lovligt vise film, som klubben eller et medlem/medarbejder selv køber eller lejer i detailhandelen eller i en videoudlejningsforretning.
- Læs her om den aftale Ungdomsringen og MPLC/filmlicens her.
Klubben kan ikke lovligt vise optagelser af spillefilm som har været vist på TV eller kopier af spillefilm.



