Udviklingsprojekter for kommuner
Lad Ungdomsringen sætte gang i udviklingen i kommunen
Når kommunen skal have gang i ungeområdet kan Ungdomsringen tilbyde at stå for udviklingsprojekterne.
Vores erfarne faglige konsulenter har stået bag en lang række projekter i landets kommuner.
Hvis din kommune har en ide eller et projekt om/for/med unge, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi kan levere faglig viden, sparring, inspiration eller konkrete løsninger – alt efter kommunens behov, ønsker og økonomi.
Læs om nogle af de konkrete opgaver Ungdomsringen har løst
Ungeinvolvering på Østerbro i København
Evaluering af Ungdommenshus i Fredericia
Struer Kommunes ungdomspolitik
Kontakt Ungdomsringen på telefon 7027 0050 for yderligere information.
Du er også velkommen til at kontakte Ungdomringens konsulenter direkte .
Ungeinvolvering på Østerbro i København
I begyndelse af 2010 fik Ungdomsringen en henvendelse fra Østerbro Lokaludvalg i København. En undersøgelse viste, at de unge i området manglede tilbud i deres fritid – steder at være - noget at give sig til. Det ville Østerbro Lokaludvalg gerne gøre noget ved – og de ville have de unge til at deltage aktivt i arbejdet. Derfor bad Lokaludvalget Ungdomsringen om hjælp.
Ungeinvolveringsprojektet bestod af 3 processer, der blev samlet i Østerbro rapporten:
- dialogmøder med unge fra Østerbros klubber
- et større undervisningsmateriale brugt på Østerbros skoler
- en ungekonference
Læs om Østerbro Lokaludvalgs ungdomsindsats her
Download Østerbro rapporten her
Læs her hvilke konkrete resultater, der er kommet ud af projektet for de unge på Østerbro
Evaluering af Ungdommenshus, Fredericia
Evalueringen af Ungdommenshus er udført af Ungdomsringen for Fredericia Kommune. Den blev efterfølgende blevet brugt som løftestang til at bevare Ungdommenshus, der ellers stod til at blive lukket i forbindelse med kommunale besparelsesplaner.
Undersøgelsen bygger på tre dages feltarbejde i Ungdommenshus med observationer, deltagelse i husets aktiviteter, interviews med unge, forældre og ledelse samt fokusgruppeinterview med unge, ansatte og Ungdommenshus bestyrelse.
Evalueringen afdækker:
- hvilke værdier karakteriserer Ungdommenshus
- hvilke unge når Ungdommenshus ud til
- hvilken kulturprofil har Ungdommenshus
- hvordan fungerer demokratimodellen i Ungdommenshus
Download evalueringsrapporten om Ungdommenshus
Struer Kommunes ungdomspolitik - Ung, Aktiv, Ansvarlig
Struer kommune rettede henvendelse til Ungdomsringen for at få eksternt lederskab til processen og udformningen af kommunes ungdomspolitik.
To konsulenter fra Ungdomsringen stod for udarbejdelsen i tæt samarbejde med Struer Ungdomsskole. En styregruppe med politikere og embedsfolk var tilknyttet projektet.
Grundlaget for ungdomspolitikken var en undersøgelse blandt alle interessenter på ungeområdet - også de unge selv. I undersøgelsen indgik interviews, spørgeskemaer og andre former for aktiv inddragelse.
Undervejs blev konsulenterne opmærksomme på en række udfordringer i de unges hverdagsliv. Det resulterede i konkrete anbefalinger til embedsmænd, politikere og praktikere.
Målet for ungdomspolitiken var, at den skulle:
- virke i praksis på områder unge finder relevante
- være godkendt og gerne udformet i samarbejde de unge
- kunne linke til byrådets øvrige arbejde
Udformningen af Struer Kommunes ungdomspolitik lagde også grundstenen til De Unges Råd, der repræsenterer alle unge i kommunen.
Læs Struer Kommunes ungdomspolitik her
Læs om Struer Kommunes Ungeråd her



