Sexguide - Har du lyst

Sexguide - Har du lyst

Ungdomsringen har lavet en ny sexguide, se forord her:

Vi lever i et vidensamfund, hvor de unge, uden filter, har rig mulighed for selv at finde informationer og viden om det evigt aktuelle emne seksualitet via internettet, men de downloadede informationer om eksempelvis den seksuelle debut dækker kun den halve sandhed. Hvad med følelserne? Hvordan får de unge sat ord på deres følelser, når temaet eksempelvis er pubertet og den første seksuelle tiltrækning af det modsatte køn?
Med denne Sexguide ønsker Ungdomsringen at inspirere til en uformel dialog mellem unge omkring deres følelser og sex. Sexguiden er tænkt som et aktuelt supplement til seksualundervisningen i folkeskoler, efterskoler, klubber og andre ungdomsfora for større børn og unge.

Kendetegnende for Sexguiden er, at det er en seriøs info-guide skrevet i tæt samarbejde med en gruppe unge af forfatteren Per Straarup Søndergaard, hvorfor sprogbrugen og indholdet svarer til de unges erfaringsverden.
Netop didaktikken ung-til-ung information om sex til jævnaldrende har Ungdomsringen haft stor succes med i form af projektet Sexualisterne – en gruppe rekrutterede unge fra ungdomsklubberne, som siden 1989 har udviklet en metode til at åbne dialoger mellem unge om den spirende seksualitet. Med årene er projektet Sexualisterne blevet tilrettet tidens krav og forventninger, og vi oplever fortsat, at Sexualisterne er efterspurgte, fordi de opfylder et vidensbehov hos de unge.
Ungdomsringen vil med denne Sexguide skabe grobund for såvel oplysning som ligeværdig debat mellem unge om de seksuelle emner, der nu engang optager de unge, og hvor du som lærer eller pædagog får rollen som tovholder i den videre afklarende diskussion.
 

Til generel orientering har denne udgivelse fået tilskud fra Undervisningsministeriet.


Rigtig god inspirationslyst
 

Der kan gratis downloades en lærervejledning med arbejds- og diskussionsopgaver og aktivitetsforslag til bogens forskellige temaer. 

 

Pris: Normalpris 78,00 kr. pr. stk

+ moms og porto

Ved Køb af 25 stk. eller mere gives 10% rabat

 

Bestil her

Læs anmeldelse fra Folkeskolen her.