Fagligt indspark - om unges fritidsarbejde


Fagligt indspark - om unges fritidsarbejde

Danske unge arbejder i stor udstrækning ved siden af deres skolegang. I en ny undersøgelse gennemført for LO ser Center for Ungdomsforskning på danske unges fritidsarbejde og analyserer det i forhold til sociologiske og historiske faktorer. Adjunkt Niels-Henrik M. Hansen fra Center for Ungdomsforskning har stået bag undersøgelsen, som han skriver om her.

Ser man på unges fritidsarbejde i dag, peger undersøgelsen på, at rigtig mange danske unge i alderen 13-17 år arbejder eller har arbejdet i deres fritid. Hele 64 % af de unge i denne aldersgruppe arbejder eller har arbejdet i deres fritid. Det er samtidig værd at bemærke, at undersøgelsen bruger en forholdsvis restriktiv afgrænsning, i det undersøgelsen sætter som forudsætning at den unge har haft arbejde i en virksomhed. Dermed tælles fx græsslåning og babysitting ikke med, selvom det måske nok er lønnet arbejde.

Kigger man på de 17-årige har 81 % haft et fritidsarbejde. Det kan således konstateres, at et fritidsarbejde er normen blandt danske unge. Ses der på de forholdsvis få, der ikke arbejder i deres fritid, handler det ofte om, at de ikke har mulighed for at arbejde grundet handicaps eller fordi de fx går på efterskole.

De unges fritidsarbejde er overraskende kønsopdelt. De unge kvinder arbejder hovedsagligt i detailhandlen (ekspedition mv.), gør rent og passer børn, mens de unge mænd går med aviser/reklamer, er flaske- og arbejdsdrenge. På den måde er de unges fritidsarbejde meget kønsstereotypt og afspejler samfundets øvrige kønsnormer.

Hovedparten af de unge er glade for deres fritidsarbejde og oplever, at de bliver behandlet godt på arbejdspladsen. Lønnen er langt den vigtigste begrundelse for, at de unge arbejder. Faktorer som arbejdsmiljø fylder ikke meget i de unges bevidsthed og de er sjældent medlem af en fagforening.

Undersøgelsen tegner et signalement af, at unge arbejder, fordi de kan tjene penge til at finansiere deres ungdomsliv. Selve indholdet af arbejdet tillægges nødvendigvis ikke den store betydning ligesom det læringsmæssige og erfaringsmæssige potentiale heller ikke fremtræder som særligt vigtigt for de fleste unge. Man arbejder simpelthen for at få råd til alle ting i ungdomslivet, der koster penge.

Fritidsarbejdet historisk set
Ser man historisk på unges fritidsarbejde, så viser det sig hurtigt, at danske unge altid har arbejdet meget i deres fritid, men at årsagerne til arbejdet har ændret sig i takt med samfundets udvikling. En af de tidligste undersøgelser er ungdomskommissionens undersøgelse fra 1952, som peger på, at det primært er børn og unge fra dårlige sociale kår, der arbejder i deres fritid. For dem handler det om at tjene penge til familiens underhold. Dette ændrer sig imidlertid – i undersøgelser af børn og unges fritidsarbejde fra 1970’erne handler det ikke længere om at tjene penge til familiens forsørgelse. I stedet handler det nu om, at de unge tjener penge til eget forbrug. Samtidig er det nu unge fra ressourcestærke familier, der arbejder i deres fritid.

Denne udvikling er skitseret i nedenstående figur. Figuren beskriver den historiske udvikling og peger samtidigt også på, at der muligvis er et nyt skift undervejs, når det gælder unges fritidsarbejde.

 

Figur 1. Figuren viser forskellige konceptioner af, hvorfor unge arbejder, og fritidsarbejdet i en samfundsmæssig kontekst. (Taget fra Hansen 2011:29)

Figuren peger på, at der kan identificeres fire skift i forhold til unges fritidsarbejde. Det første skift sker ved industrialiseringen, hvor der opstår en skelnen mellem arbejde og fritid. Der bliver indført tvungen skolegang for børn. Her indgår børn og unges fritidsarbejde som et nødvendigt supplement til familiens overlevelse. Næste skift sker i takt med velfærdsstatens udbygning. Nu bliver fritidsarbejde en mulighed for den unge for at tjene penge til eget forbrug og hvor de tidligere primært var børn og unge fra socialt udsatte familier, der arbejdede, bliver det nu i højere grad børn og unge fra middelklassen, der arbejder.

Det fjerde skift, der ses i figuren, er pågående og handler om, at den store samfundsmæssige fokusering på unges uddannelse potentielt medfører en større fokusering på de gevinster, der kan være ved unges fritidsarbejde. Med gevinster tænkes der bl.a. på de kompetencer de unge kan erhverve sig igennem fritidsarbejde og de muligheder de unge får for at træffe et bedre uddannelsesvalg. Dermed bliver fritidsarbejdet i højere grad et mål sig selv og et middel til at maksimere sine fremtidige muligheder i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

De konkrete analyser peger dog på at dette skift primært er sket i forhold til den samfundsmæssige fokusering og ikke i samme omfang blandt de unge selv.

Fritidsarbejdet som en social markør
Den historiske analyse peger også på, at fritidsarbejdet på nogle områder tjener som en social markør. I dag er det er primært unge fra middelklassen, der arbejder. Der finder med andre ord en usynlig selektion sted, der sorterer de unge fra ressourcesvage familier fra. Det sker på mange planer, men analyserne peger på, at adgangen til fritidsjob bl.a. handler om netværk og nærhed. Rekrutteringen sker ofte igennem nogen den unge kender og det sker ofte i nærområdet, hvilket stiller nogle unge i en ringere position end andre.

Fritidsarbejdet fungerer endvidere også som en social markør ved at det giver den unge nogle økonomiske muligheder. Det handler bl.a. om, at mange aktiviteter i ungdomslivet koster penge. En mobiltelefon koster penge. Tøj koster penge og det koster at gå i byen. Her bliver fritidsarbejdet en væsentlig finansieringskilde. Omvendt udskiller det også den gruppe af unge, der ikke har penge, og derfor ikke kan deltage fuldt ud i ungdomslivets forskellige aktiviteter.

Det er da også meget karakteristisk, at de unge i undersøgelsen, der har et fritidsarbejde, vurderer sig selv højere, når det gælder trivsel og social popularitet. Det er der således en grund til, men pointen er, at den sociale selektering, fritidsjobbet repræsenterer, sker før og ikke som en følge af fritidsarbejde.

Spørgsmålet er hvad der sker i de kommende år? Nogle analyser peger på, at bl.a. drengene er de nye tabere i forhold til fritidsarbejdet. Andelen af drenge, der har et fritidsarbejde er faldet markant, mens pigernes andel stort set er uforandret. Det afspejler også en tendens i forhold til uddannelse, hvor drengene er blevet udnævnt til de nye tabere! Det virker som om vi i disse år er vidne til nyudviklinger på ungdomsområdet, hvor køn sætter sig igennem på nye måder, og dermed medvirker til at skabe nye vindere og tabere.

Download undersøgelsen her

Læs flere undersøgelser fra Center for Ungdomsforsknings undersøgelser her

 

06-12-2011



Print nyhed