14. nov 2017

Ungdomsringen uddeler Aksel Horsens Mindelegat

- har du kandidater?
 

Ungdomsringen har 75 års jubilæum i 2017 og Ungdomsringens første formand var Aksel Horsens.
 
I 1984 etablerede Ungdomsringen Fonden Aksel Martinus Horsens Mindelegat.
 
Fondens formål er, ”At foretage uddelinger af fondens overskud til en eller flere medarbejdere eller institutioner i forbindelse med "Landsforeningen Ungdomsringen", der har vist særlig interesse, forståelse og indsats for arbejdet med ungdommen.”
 
Ungdomsringen vil genoptage uddelingen af prisen, og det vil ske på årsmødet & kongressen den 24. – 25. november og som en tilbagevendende begivenhed hvert år.

Fakta:
  • Prisen er på 15.000 kr.
  • Prisen uddeles til personer eller institutioner, som er medlemmer i Ungdomsringen  
  • Man skal have vist særlig interesse, forståelse og indsats for arbejdet med ungdommen
  • Indstillinger, med motivation, til prisen kan indsendes af alle blandt medlemskredsen til Ungdomsringen senest d. 21. november kl. 16.00 på mail ungdomsringen@ungdomsringen.dk
  • Hvem der er modtager af prisen offentliggøres under årets kongresweekend.