3. feb 2016

Ungdomsringen søger konsulent

Er du optaget af børn og unges fritidsliv og brænder du for at være med til at udvikle fremtidens fritids- og ungemiljøer? Så er det lige netop dig vi har brug for! Ungdomsringen søger en udviklingsorienteret konsulent, der har erfaring som underviser og har arbejdet i feltet mellem fritid og skole/uddannelse med socialpædagogisk afsæt.


Ungdomsringen søger konsulent

Er du optaget af børn og unges fritidsliv og brænder du for at være med til at udvikle fremtidens fritids- og ungemiljøer? Så er det lige netop dig vi har brug for!

Ungdomsringen søger en udviklingsorienteret konsulent, der har erfaring som underviser og har arbejdet i feltet mellem fritid og skole/uddannelse med socialpædagogisk afsæt.


 
Ungdomsringen er en forening for landets fritids-, junior- og ungdomsklubber, ungdomsskoler og børne- og ungemiljøer. Ungdomsringen repræsenterer ca. 110.000 ungemedlemmer fra ca. 800 medlemsklubber og skoler. Foreningen ledes af medlemmerne og har som frivillig organisation en regionsopbygning svarende til de fem landsregioner med 5 selvstændige regionsbestyrelser. Derudover har Ungdomsringen et aktivt Ungeråd, som repræsenterer ungemedlemmerne. Ungdomsringen har et sekretariat beliggende i Odense med 12 medarbejdere (dine kommende kollegaer), som alle glæder sig til at tage imod dig.

Dine arbejdsopgaver:

·         Du skal kunne bidrage til udviklingen af fremtidens fritidstilbud ved strategisk sparring til foreningens medlemmer og Ungdomsringens ledelse, fra et børne- og ungdomskulturelt, pædagogisk, samt et læringsmæssigt perspektiv

·         Forestå undervisnings- og formidlingsopgaver til foreningens medlemmer  

·         Regionskonsulent for en af de 5 regioner

·         Du skal understøtte både centrale og regionale aktiviteter, dels gennem deltagelse i arbejdsgrupper og netværk og dels gennem praktiske aktiviteter og tilstedeværelse

·         Du vil – i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere – skulle være med til at udvikle og sælge foreningens aktivitets, - kursus, - og konferencetilbud  

·         Yde rådgivning og sparring til klubber og ungdomsskoler

·         Du skal koordinere, styre og udvikle projekter fra start til slut

 

Hvad forventer vi af dig?

·         Du har kendskab og praktisk erfaring, samt resultater fra dit tidligere arbejde med unge og deres fritidsliv

·         Du har arbejdet i feltet mellem fritid og skole/uddannelse med socialpædagogisk afsæt

·         Du kan dokumentere erfaring med projektarbejde/ledelse

·         Du har erfaring med konsulentrollen – du kan rådgive og give sparring samt vise tillid til andre

·         Du kan både styre processen og sikre, at du kommer i mål med dine opgaver

·         Du har erfaring som underviser og er en stærk formidler

·         Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet forening   

·         Du er robust og har drive

·         Du kan se dig selv som sælger i en foreningskontekst og mestrer at sælge viden og værdier

·         Du kan arbejde selvstændigt – men er samtidig god til at vidensdele og være en del af et team

·         Vi forestiller os at du har en lærer- eller pædagoguddannelse, gerne suppleret med efteruddannelse

·         Du har bil til rådighed

 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig at blive en del af et dynamisk hold på 12. Omgangstonen er uformel, og vi er alle vældig optaget af både børn og unges fremtidige fritidsliv og udviklingen af Ungdomsringen. Stillingen er på 37 timer. Sekretariatet er beliggende i Odense. Du tilbydes bærbar pc og mobiltelefon og mulighed for hjemmearbejdsplads. Stor mulighed for at få indflydelse på egne arbejdsvilkår. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest.

Det er vigtigt, at du er afklaret med at arbejdet medfører både aften og weekendarbejde.  

Hvis du vil vide mere om stillingen – er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jane Dupont på mobil 30 92 21 66. Har du lyst til at arbejde i en organisation med højt tempo – mange forskellige opgaver og stort engagement fra både ansatte og frivillige – så send gerne en ansøgning af sted ……

Vi modtager gerne din ansøgning på job@ungdomsringen.dk senest den 26. februar kl. 12.00