Har du lyst til at vide mere om Ungdomsringen? Vi udsender vores nyhedsbrev en gang om ugen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående.

 

Tilmeld

Ungdomsringens Nyhedsbrev

Ungdomsringens digitale nyhedsbrev er primært målrettet forskellige grupperinger af valgte og andre frivillige

Ungdomsringens nyhedsbrev indeholder informationer fra Ungdomsringen og nært beslægtede områder.

Mediet anvendes primært til at klæde ansatte og valgte samt andre frivillige på, således at aktuelle nyheder hurtigt er kendt af disse nøglepersoner, som herved bliver i stand til at agere ud fra den nyeste viden på relevante ungdomsringsområder. 
 

12-12-2016

Mandag Middag nr. 37 - 2016


Nr. 037
 
Mandag den 12. december 2016
 

Strategisk Pædagogisk Ledelse

Vi er netop blevet færdige med 2. sparringsrunde med lederne i Fritidscentrene i Aalborg Kommune og vi er begejstret.
Lederne gør en forskel med deres egne ledelseseksperimenter, der alle fokuserer på tværs af Fritidscentrene ud i lokalområdet mod skole, forebyggende indsatser og civilsamfund.
Projekterne har tilknyttet forskning fra CBS, institut f. Ledelse, politik og filosofi og de tilknyttede forskere No Kampmann, Helene Gad Ratner og Justine Grønbæk Pors er i fuld gang med deres proces.

Kontakt Jesper Larsen på jel@ungdomsringen.dk hvis du vil vide mere om dette projekt eller om muligheden for andre forløb tilpasset Jer.


Show Off 2017

Ifm. navneændringen fra On Stage/Music Event til Show Off, så skal vi sende en stor tak til medlemsklubber, som sendt os deres forslag til den nye titel.

Og det var jo 4 dansepiger fra Kometen i Klub Roskilde Nord som var super kreative, og de har fået tilsendt gavekort til en tur i biffen sammen.

Tak for hjælpen! Og husk at være klar når vi snart åbner op for tilmelding til en fantastisk weekend.

Og nu er der kun få dage tilbage til at få tilmeldt Jer det næste Game Coach kursus i Odense.


Game Coach #3

Og nu er der kun få dage tilbage til at få tilmeldt Jer det næste Game Coach kursus i Odense.
Så tjek lige det hele ud her og få mulighed for at blive klogere på undervisning, coaching, kost og bevægelse. Og så bliver der naturligvis også tid til at få snakket sammen med andre Esports interesserede og få nye idéer med hjem.


Tivoli 2017

I 2017 slår Tivoli traditionen tro dørene op for Klubbernes Dag i Tivoli.

Her er der mulighed for at optræde med dans og musik på Plænen under åben himmel på en scene, der normalt afvikler koncerter med de helt store danske og internationale stjerner.

Besøgstallet til Klubbernes Dag i Tivoli er de seneste år stødt stigende, så skriv allerede nu datoen i klubbens kalender og udnyt en forårsdag i Tivoli til en nedsat pris, fyldt med fællesskab og musik.

Dato: d. 16. maj 2016

Mere info følger i starten af 2017.


Skikursus i Norge

Husk at Ungdomsringen arrangere skikurser i Norge, og det er både alpin og langrend. Begge dele foregår den 21. - 28. januar 2017 og finder sted på Aurdalsfjeldet v/Valdres Alpincenter 

Læs mere begge muligheder her 


Youtube event i Region Syddanmark

Er du Youtuber? Eller vil du gerne være det?
Nyborg Ungdomsskole og Ungdomsringen inviterer til en aften med tips og tricks til unge, der ønsker at lave en youtubekanal. En aften, hvor du møder en youtuber, der fortæller om vejen til en succesfuld youtubekanal. Du vil høre om sponsorer, etik, videoteknik og meget mere.
Netværk for unge youtubere og youtube-interesserede.
Du kan tilmelde dig
 her, det koster 50 kr., som er betaling for sandwich og sodavand.

Der er plads til 100 unge, så det er først-til-mølle princippet der gælder.


Facebook i Ungdomsringen

På Facebook kan du altid følge med i Ungdomsringens færden, hvor er vi henne, hvad arrangerer vi, hvad afholder vi eller hvad deltager vi i. 

Se det hele på Ungdomsringens Facebook-side her


Mødekalender for uge 50

Mandag den 12. december 2016 - Møde med CBS

Mandag den 12. december 2016 - Musikstarter, evalueringsmøde og fremtidsmøde i Esbjerg

Mandag den 12. december 2016 - Modulforløb i Tårnby

Tirsdag den 13. december 2016 - Medlemsmøde hos Klub Roskilde Vest

Tirsdag den 13. december 2016 - Møde med DGI Sjælland

Torsdag den 15. december 2016 - Musikstartermøde 

Fredag den 16. december 2016 - Partnermøde med Bikubenfonden, Partner til det Gode Liv 

 

 

 


Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen; mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev: