Har du lyst til at vide mere om Ungdomsringen? Vi udsender vores nyhedsbrev en gang om ugen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående.

 

Tilmeld

Ungdomsringens Nyhedsbrev

Ungdomsringens digitale nyhedsbrev er primært målrettet forskellige grupperinger af valgte og andre frivillige

Ungdomsringens nyhedsbrev indeholder informationer fra Ungdomsringen og nært beslægtede områder.

Mediet anvendes primært til at klæde ansatte og valgte samt andre frivillige på, således at aktuelle nyheder hurtigt er kendt af disse nøglepersoner, som herved bliver i stand til at agere ud fra den nyeste viden på relevante ungdomsringsområder. 
 

29-11-2016

Mandag Middag nr. 35 - 2016


Nr. 035
 
Mandag den 28. november 2016
 

Årsmøder og Kongres

Kongressen 2016 – 16 års valgret og styrkelse af det demokratiske fællesskab i foreningen!

Kongressen er Ungdomsringens øverste organ for medlemmerne.

I år deltog 117 i kongressen heraf var 75 delegerede med stemmeret.

Fredag var præget af masser af oplæg og gode indslag, og lørdag stod i kongressens tegn.

Vi vil rigtig gerne sige tusind tak til alle deltagere, og stor tak for aktiv deltagelse, debatter, socialt samvær og masser af fællesskab. 

På kongressen blev der genvalg af Oskar Vellev som Ungerådsformand og Lars Holme blev genvalgt som næstformand.

Per Nielsen, Ungdomsringens kritiske revisor igennem mange år, stoppede på posten efter dette års kongres. Der skal lyde en stor tak til Per for hans store arbejde.
Som ny kritisk revisor blev Brian Larsen (Jammerbugt Ungdomsskole) valgt, og han skal nu køre parløb på den post sammen med Erik Rasmussen (Ung Egedal).

Kongressen vedtog følgende:

Ændringer i vedtægterne, den væsentligste ændring var under §9, stk. 5, at unge ned til 16 år kan vælges ind på centrale poster i regionsbestyrelserne  – vedtægtsændringer kan ses her og de nye vedtægter kan ses her.   

At Ungdomsringen officielt går ind for 16 års valgret i Danmark – udtalelsen fra Region Hovedstaden kan ses på dette link.

Budget 2017 – økonomimaterialet findes her.

Ungeårsmødets udtalelse om at styrke det demokratiske fællesskab og den demokratiske ånd i Ungdomsringen – Udtalelsen ses her.

Landsrådet 2016/2017:

Formand Simon Kollerup - Næstformand Lars Holme - Næstformand Thomas N. Feldborg Bruun - Ungerådsformand Oskar Vellev

Nordjylland: Regionsormand og landsrådsmedlem Rolf Bekker - Landsrådsmedlem Pedja Jovetic - Ungerådsmedlem af Landsrådet Annika Helene Laursen

Midtjylland: Regionsormand og landsrådsmedlem Per Larsen - LandsrådsmedlemvClaus Hansen - Ungerådsmedlem af Landsrådet Gry Schack Petersen

Syddanmark: Regionsformand og landsrådsmedlem Kim Ebbehøj - Landsrådsmedlem Tilde Lindvig - Ungerådsmedlem af Landsrådet Mille Caroline Hauboff

Sjælland: Regionsformand og landsrådsmedlem Nels Rasmussen - Landsrådsmedlem Mathias Jørgen Mathiesen - Ungerådsmedlem af Landsrådet Nicoline Larsen

Hovedstaden: Regionsformand og landsrådsmedlem Dennis Waldemar - Landsrådsmedlem Lasse Hal - Ungerådsmedlem af Landsrådet – Philip Østergaard


Læringskort til friluftsliv

Friluftsrådet udgav i sidste uge ”læringskort til friluftsliv”, der skal styrke arbejdet med friluftsliv i folkeskolen, på fri- og efterskoler og i Ungdomsskoler og fritidsklubber. Aktiviteterne er et konkret redskab til at undervise i friluftsliv, og igangsætte friluftslivs aktiviteter, og Friluftsrådet håber, at det også kan blive foreningernes indgang til samarbejde med de lokale skoler.

Lanceringen af læringskortene fandt sted på Ungdomsringens ”Temadag om Læringskort i Friluftsliv” på Silkeborg Ungdomsskole, og Dragør Ungdomsskole tirsdag og torsdag i sidste uge. Læringskortene i Friluftsliv, er udviklet sammen med Ungdomsringens Naturvejleder Lars Borch.

Materialet består af 112 læringskort med aktiviteter inden for friluftsliv. Læringskortene er inddelt i syv forskellige kategorier, så eleverne får mulighed for at arbejde med en bred palet af friluftsliv, og de er tilpasset de mål, der er, for undervisningen i folkeskolen. Med læringskortene i hånden får lærere og pædagoger ideer og konkrete anvisninger til at bruge forløb med eksempelvis kanosejlads, friluftsliv om vinteren og teambuilding gennem friluftsliv i undervisningen.

Foreningerne kan komme på banen

I Friluftsrådet håber man, at friluftslivets foreninger kan komme på banen, når der er undervisning i friluftsliv på skoleskemaet. Kortene henvender sig både til uddannede og ikke uddannede friluftsliv folk.

Fakta

  • Kortene er bygget op med illustrationer af aktiviteten og beskrivelse af læringsmål samt fremgangsmåde, forberedelse og forslag til evaluering af elevernes læring.

  • Der er syv serier med 8-20 læringskort i hver serie.

  • Temaerne er: friluftsliv på hjul, orientering, kano, teambuilding gennem friluftsliv, vinterfriluftsliv, basisfriluftsliv og klatresporten bouldering.

  • Ungdomsringens medlemmer kan gratis bestille et sæt læringskort på www.friluftsrådet.dk. Materialet er støttet af Udlodningsmidler til friluftsliv.

Man kan downloade alle kort og finde supplerende materiale på hjemmesiden www.friluftsliviskolen.dk

Kontaktinformation:

Har man spørgsmål er man velkommen til at kontakte Ungdomsringens Naturvejleder Lars Borch på mail: larsborch@tdcadsl.dk, eller tlf.: 21 60 03 02, eller konsulent Søren Elmkær på mail: sel@ungdomsringen.dk, eller tlf.: 30 92 21 67.

 


Gaming

Game Coach 3 kursus

Brænder du for Esport og bruger det i det daglige arbejde i klubben/ungdomsskolen? Så er Game Coach 3 lige noget for dig.

Målet med kurset er, at du får flere værktøjer i din hverdag og en dybere forståelse for spillene, så I kan udbyde undervisning i højere kvalitet, samt klæde jeres unge Gaming ambassadører på til at være tovholder på klubbernes spilmiljøer.

På spildelen vil vi arbejde ud fra en playbook/læringsbog i både FPS og MOBA titlerne.  Der vil også være ekstra fokus på formidling og oplysning af Gaming/Esport til f.eks. kolleger, forældregrupper, skoler og samarbejdspartnere.

Du kan tilmelde dig her.       


Organisation.

Rollespilsnetværksmøde

Ungdomsringen er klar til at starte Rollespils netværket op igen, da vi er en forening der gerne vil lytte og samarbejde med vores medlemmer.

Ligeledes anerkender vi, at I sidder inde med en stor viden og erfaring, som kan være med til at udvikle rollespil generelt og dermed også Ungdomsringens store Rollespils Event.

Derfor vil vi gerne indbyde jer til et Rollespils netværksmøde tirsdag den 17. januar kl. 12.00 – 17.00 på Efterskolen Epos, Færgevej 5, Fynshav, 6440 Augustenborg.
Epos byder på fælles frokost kl. 12.00 og efter mødet er der mulighed for en rundvisning på Epos.

Tilmelding til netværksmødet kan man gøre her

Er der spørgsmål til mødet kan man kontakte Søren Elmkær på sel@ungdomsringen.dk.

 


Aktiviteter

Sjællandsmesterskaberne i Indefodbold

Kære medlemmer. Ungdomsringen Region Sjælland indbyder hermed til Sjællandsmesterskab i indefodbold for Ungdomsringens medlemmer.
Stævnet finder sted søndag den 12. februar 2017 i Køge Hallerne, Ringvejen 4, 4600 Køge - ved siden af stadion.
Det koster 400,-kr. pr. hold at deltage i dette super indefodboldstævne. Der spilles i aldersgrupperne: Piger 4. - 5. klasse, Piger 6. - 7. klasse, Drenge 4. - 5. klasse og Drenge 6. - 7. klasse.

Tilmelding kan ske her.
Max. 100 hold, herefter oprettes en venteliste. Der er tilmeldingsfrist fredag den 13. januar 2017.

Spørgsmål angående stævnet kan rettes til Brian Pedersen, brian.pedersen@koege.dk eller tlf.: 28 10 66 54.


8-ball pool 2017

Den Danske Billard Union (DDBU) og Ungdomsringen byder endnu en gang velkommen til Danmarks største 8-ball pool-stævne for ungdomsspillere i fritids- og ungdomsklubber, og Ungdomsskoler, 8-ball Poolcup 2017.

Man kan spille med i Poolcup regionsstævnerne 6 steder rundt i landet. Stævnerne arrangeres af DDBU. Derfra kvalificerer man sig til at deltage i landsstævnet i København.

Regionsstævner afvikles afhængig af tilmeldinger i følgende byer/klubber den 4. og 5. marts 2017:

Aalborg Billard Klub - Vesterbro 125, 9000 Ålborg

Århus Pool & Billard Club - Ryhavevej 8, 8210 Århus V

Herlev Pool Club - Borgerdiget 105, 2730 Herlev

Bristol Odense - Stadionvej 50 opg. F, 5200 Odense V

Stalden Esbjerg - Borgergade 73, 6700 Esbjerg

Osted Billard Klub - Langetoften (Osted Skole)Osted, 4320 Lejre

Landsstævnet afvikles i en poolklub under DDBU den 1. og 2. april 2017. Herlev Pool Club - Borgerdiget 105, 2730 Herlev

Har du spørgsmål vedr. stævnerne, regler m.v. kan du kontakte:

Den Danske Billard Union. Niels Nüchel. Tlf. 24 25 06 33, Mail: nuchel@ddbu.dk


Facebook i Ungdomsringen

På Facebook kan du altid følge med i Ungdomsringens færden, hvor er vi henne, hvad arrangerer vi, hvad afholder vi eller hvad deltager vi i. 

Se det hele på Ungdomsringens Facebook-side her


Mødekalender for uge 48

Mandag den 28. november 2016 - 3. samling Referencegruppen for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tirsdag den 29. november 2016 - Deltager i CEFU Konference - de topmotiverede unge

Torsdag den 01. december 2016 - Deltagelse i BUPL`s kongres

Lørdag den 03. december 2016 - Deltagelse i DUF - delegeretmøde 

 

 


Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Morten Larsen mol@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev: