Har du lyst til at vide mere om Ungdomsringen? Vi udsender vores nyhedsbrev en gang om ugen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående.

 

Tilmeld

Ungdomsringens Nyhedsbrev

Ungdomsringens digitale nyhedsbrev er primært målrettet forskellige grupperinger af valgte og andre frivillige

Ungdomsringens nyhedsbrev indeholder informationer fra Ungdomsringen og nært beslægtede områder.

Mediet anvendes primært til at klæde ansatte og valgte samt andre frivillige på, således at aktuelle nyheder hurtigt er kendt af disse nøglepersoner, som herved bliver i stand til at agere ud fra den nyeste viden på relevante ungdomsringsområder. 
 

14-11-2016

Mandag Middag nr. 33 - 2016


Nr. 033
 
 
Mandag den 14. november 2016

 


Nyt Game Coach kursus

På Game Coach #3 arbejder vi videre med nogle af elementerne fra Game Coach #2.

Målet er, at du får flere værktøjer i din hverdag og en dybere forståelse for spillene, så I kan udbyde undervisning i højere kvalitet, samt klæde jeres unge Gaming ambassadører på til at være tovholder på klubbernes spilmiljøer.

På spildelen vil vi arbejde ud fra en playbook/læringsbog i både FPS og MOBA titlerne.  Der vil også være ekstra fokus på formidling og oplysning af Gaming/Esport til f.eks. kolleger, forældregrupper, skoler og samarbejdspartnere.

UNDERVISERE:

Sebastian Michaelsen: Klubpædagog, E-Sportskonsulent og  E-Sportsudøver.

Sebastian er tovholder på projektet “Sund Gaming”. Han underviser i E-Sport som valgfag i ungdomsskolen, folkeskolen og på erhvervsskolen. Sebastian vil gerne dele ud af sin efterhånden megen erfaring med formidling, oplysning og rådgivning af Esport & Gaming ud til forældregrupper, skoler, politikere, foreninger og samarbejdspartnere.

Trine M. Lønfeldt: Coach, underviser og mentor.

Trine er en utrolig dygtig formidler, når vi snakker kommunikation og undervisning. Hun vil give jer kommunikationsværktøjer, som man kan bruge til at formidle, ud i et sprog som alle forstår. Hun vil også give jer værktøjer til, hvordan man kan øve sig i at lave oplæg, og hvordan man får selvtilliden til at gøre netop dette.

Karina Jakobsen: Sundhedskonsulent og fitnessinstruktør.

“Hvordan forbedres din præstationsevne og hvad påvirker din koncentration?”

“Hvordan holder du hovedet koldt i pressede situationer og hvordan reagerer du, hvis du lever af cocopops og cola?” Det, og meget mere får du svar på, når sundhedskonsulent Karina Jakobsen sætter fokus på SUND Gaming med øget præstationsevne som mål. Husk træningstøj og indendørssko, da fysisk aktivitet og samarbejde vil blive prøvet af på dagen.

Se mere om program mm her:

 

Håndsrækning til mere friluftsliv i byerne. 

Friluftsrådet ønsker med en ny tilskudsordning, at udvide byboernes adgang til naturoplevelser og friluftsaktiviteter, og skabe mere liv i byens grønne og blå områder, som er en vigtig livsnerve for mennesker, natur og miljø.

Over 87 % af befolkningen bor i dag i en by, og tallet vokser. Friluftsrådet ser derfor et stort potentiale for at skabe aktive friluftsmiljøer i byerne. Forudsætningen for et aktivt friluftsliv i hverdagen er gode grønne og blå områder tæt på boligerne. Det er noget byboere efterspørger og i stigende grad går sammen om at udvikle. Det kan dog være nemmere sagt end gjort. Derfor har den nye tilskudsordning særligt fokus på at understøtte netop det lokale, frivillige initiativ.

”Friluftsrådets vision er at skabe friluftsliv for alle i en rig natur –også i byerne. Vi vil derfor øge mulighederne for friluftsliv i byen, for eksempel ved at udvikle og omdanne blå og grønne arealer til bedre at kunne rumme friluftsliv. Friluftsliv skal ind i den kommunale byplanlægning, men vi vil også gøre det lettere for borgerne at gå sammen og skabe nye fællesskaber om natur og udendørs aktiviteter i byerne,” siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Friluftsrådet ønsker med tilskudsordningen at bidrage til en by hvor beboernes friluftsliv blomstrer året rundt og hvor en varieret natur fremmer naturoplevelserne. Derfor ser Friluftsrådet nu frem til at modtage projektforslag fra borgere, grundejere, foreninger, myndigheder, organisationer og andre, der har ideer til mere friluftsliv i byen. Det kan være projekter med fælleshaver, træklatring, grønne forbindelser, offentlige taghaver, naturformidling og meget mere.

I juni 2016 besluttede Friluftsrådets bestyrelse at afsætte 5 millioner kroner til en toårig støtteordning til friluftsliv i byerne. Initiativet sker som led i Udlodningsmidler til friluftsliv – en pulje på godt 60 millioner kroner årligt, der uddeles af Friluftsrådet til gavn for friluftslivet i Danmark. Pengene er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk/byfriluftsliv

Kontaktinformation:

• Susanne Raben Rasmussen, konsulent, Friluftsrådet: Tlf.: 24 63 01 18 eller mail sra@friluftsraadet.dk

• Jan Ejlsted, direktør, Friluftsrådet:Tlf. 29 44 38 56 eller mail jej@friluftsrådet.dk

• Lene Bidstrup, kommunikationskonsulent, Friluftsrådet: Tlf.: 24 61 13 16 eller mail lbi@friluftsraadet.dk.

Og ellers kan man kontakte konsulent i Ungdomsringen, Søren Elmkær, på sel@ungdomsringen.dk

 


Organisation.

Årsmøder og Kongres 2016 i Odense.

 

Velkommen til Årsmøder og Kongres 25. & 26. november 2016

Er fællesskabet under pres? - spot på ungdomslivet i fremtiden

Fredag den 25. november (Asylgade 7)

 09:30 – 10:05 God formiddag Ankomst, registrering og formiddagskaffe og en bid brød

10:00 – 10:15 Åbning og velkommen Velkomst ved formanden Fællessang

10:15 – 11:30 Hvordan skabes der dynamiske fællesskaber?
Johannes Andersen, lektor i almen samfundsbeskrivelse/politologi ved Aalborg Universitet, kommer og fortæller om hvordan unge i dag skal håndtere en lang række paradokser.

De skal være selvstændige og vælge selv, samtidig med at de får at vide, at nogle valg er bedre end andre. De skal være selvstændige i en hverdag, hvor serier og mærke-varer fylder det meste. Det kan lade sig gøre ved at tro på, at hverdagen er en fortælling, hvor man er sine egne valg.
Og her er der forskellige strategier - projektet eller den iscenesatte reality.
Johannes Andersen pejler gennem dette univers, og ser nærmere på, hvordan der skabes dynamiske fællesskaber. Johannes Andersen baserer sig på sine mange års forskning inden for ungdomskulturer og de tendenser hos de unge, som vi ser i samfundet såsom valgfrihed, iscenesat liv og selvstændighed

11:30 – 11:40 Pause

11:40 – 12:40 Forsoning - en samtale om arv og selvfortællinger!
Samtaleforedrag med Aydin Soei og Pernille Hornum.

Sociologen og forfatter Aydin Soei og teolog, præst og udviklingskonsulent Pernille Hornum holder et samtaleforedrag med udgangs-punkt i Aydin Soeis familiekrønike, ”Forsoning”, hvor han fortæller om sin families flugt fra Iran, familiens eksiltilværelse i Avedøre Stationsby og om det mord hans far ender med at begå, vil teolog og præst Pernille Hornum og sociologen og forfatteren Aydin Soei samtale om begreberne skyld og skam, fællesskaber, og hvordan man finder vej som dreng og ung mand bryder ud fortællingen om negativ social og den forbandelse, som ens far påstod at have på-kaldt over sine børn.

Undervejs i samtalen vil Soei og Hornum også diskutere pædagoger, skolelærere og anden offentlig frontpersonale rolle, når det handler om unge i udsatte boligområder, der føler sig som modborgere og stiller sig udenfor det brede fællesskab i samfundet

12:40 – 13:30 Frokost

13:30 – 14.15 Fællesskabsbegrebet og DIT faktatjek! Debat i plenum og med sidemanden/kvinden

14:15 – 14:45 Musikstarter – flid og fællesskab! Om projektet Musikstarter og udvikling af aktivitetskoncepter med lærings- og dannelsesbegrebet som faglige mål

14:45 – 15:00 Pause – kaffe/kage

15:00 – 15:45 Akademiet – in action 2016! Visionerne, udviklingspotentialer og samtale om muligheder og udfordringer

15:45 – 16:45 Ung i en præstationskultur
Søren Østergård, Ph.d., leder af Center for Ungdomsstudier (CUR), forfatter og foredragsholder og udviklingskonsulent i Ungdomsringen. Med afsæt i en spritny undersøgelse, hvor 4.000 unge er interviewet vil Søren fortælle om aktuelle tendenser i unges fritidsliv, trivsel og de unges syn på fremtiden

16:45 – Skift til ny Location Afgang til H. C. Andersen Hotellet, Radisson Blu Claus Bergsgade 7, 5000 Odense C. Indkvartering og omklædning

18:30 – 19:30 Ungdomsringens speeddating! Fællesskabsorienteret ”get together” og before dinner” seance Mødested på hotellet – endeligt sted udmeldes på dagen!

19:30 –? Middag & netværkeri Musik og dans

 

Lørdag den 26. november 3

 07:30 – 08:00 Godmorgen Løbetur med formandskabet i Ungdomsringen eller en gå tur ud i ”H. C. Andersens fodspor”

08:00 – 09.00 Morgenmad på hotellet

09:30 - 10:30 Skift til location i Asylgade 7
Nye medlemmer ind i fællesskabet! Hvem er Ungdomsringens nye medlemmer i fremtiden? Debat!

10:30 – 10:45 Pause

10:45 – 12:00 Fællesskabet gennem DUF Oplæg og debat med DUF`s formand Kasper Sand.

Kasper Sand har siden december 2015 været formand for DUF. Kasper vil udfolde og drøfte med os:  

  • Om DUF og de værdier vi sammen står for

  • Hvilke tendenser du ser for unges demokratiske deltagelse i samfundsudviklingen?

  • Er unge optaget af fællesskaber i foreningssammenhænge?

  • Hvad er DUFs aktuelle initiativer og strategier?

  • Hvordan kan vi i Ungdomsringen være med til at støtte op om forpligtende og frivillige fællesskaber via fritids- og ungdomsklubber/skoler?

12:00 – 12:50 Frokost (Asylgade 7)

12:50 – 13.00 Indtjek til kongres og udlevering af stemmekort!

13:00 – 16.00 Kongres 2016 (Asylgade 7) Jf. vedtægtsbestemt dagsorden. 16.00 Tak for i år!

 

Tilmelding og spørgsmål til årsmøde og kongres til crj@ungdomsringen.dk – 65 47 21 81

Tilmelding og spørgsmål til ungeårsmøde til Lotte Zarlang på lotz@ungdomsringen.dk

Kongres og årsmødeadresse:

H. C. Andersen Hotel, Radisson Blue
Claus Bergsgade 7 (overnatning)
Asylgade 7 (kongres og årsmødeadresse)
5000  Odense C


Ungeårsmøde 2016

Kære Ung i Ungdomsringen!

Ja, dig!

Synes du det er fedt at få indflydelse på dit eget fritidsliv? Kan du godt lide at møde nye unge og stifte nye venskaber? Jamen, så skal du læse med her! 
Ungdomsringen holder den årlige kongres d. 25.-26. november 2016 og DU er inviteret!

På Kongressen vil der være masser af mulighed for at møde nye unge, der ligesom dig er interesseret i at skabe et fedt fritidsliv for unge. Der vil være fokus på ung-til-ung undervisning og det er derfor os unge, som får lov til at vise, hvad vi faktisk kan! Du har også selv mulighed for at komme frem med netop dine holdninger og dermed få indflydelse på, hvad netop du synes vi skal have fokus på at forbedre det næste år!


Stadig ikke overbevist? Hvad så, hvis vi fortæller, at vi fredag aften holder en fest, for alle de seje unge som deltager på kongressen? (festen er uden alkohol).

Her er hyggelig stemning, musik og dans topprioriteter og nye venskaber er næsten garanteret! Så sæt kryds i kalenderen og tag dine venner med! Og så ses vi den 25-26. november i Odense!

Se mere på Ungdomsringens hjemmeside: Ungdomsringen.dk eller kontakt Lotte Zarlang (telefon 25327005 eller loz@ungdomsringen.dk).

Ps: vi sover sammen på en skole i Odense. Du skal kun medbringe madras og dyne/sovepose, resten sørger vi for.

Program:

Fredag d. 25. November 2016

Kl. 17-18 indkvartering på en skole i Odense (adressen kommer senere)

Kl. 18-19.30 aftensmad

Kl. 19.30-24 hygge, dans og fest

Kl. 24 – godnat

Lørdag d. 26. November 2016

Kl. 8-9 morgenmad på H.C. Andersens Hotel, Radisson Blue, Claus Bergsgade 7, (5000 Odense C)

kl. 9-12 Unge-årsmøde (kun for de unge) se dagorden nederst på siden

kl. 12-13 frokost

kl. 13- 16 Årsmøde for alle

Dagsorden – Ungeårsmøde 2016 

Den 26. november kl. 09:00 – 12:00

Dagsorden iflg. Vedtægterne §6 stk. 6

1. Indkomne forslag til indstilling på Kongressen (Oskar)

- Her kan de unge tale om, og vedtage evt. forslag, de gerne vil have behandlet på den samlede kongres. Det er muligt at byde ind med forslag.

2. Fremtidig virksomhed (Oskar)

- Her taler de unge om, hvad Ungerådet skal arbejde med det kommende år.

3. Årets tema (for 2017) (Gry og Nicoline)

- Her vedtager ungeårsmødet, hvad temaet for 2016 skal være, og dermed hvad der er ”overskriften” for arbejdet det kommende år. Vi kigger på Ungerådets 10 bud.

4. Debat af indstilling af kandidat til Ungerådsformand (Annika)

5. “Kursusweekend” hvor de unge får en kort introduktion til Ung-til-ung undervisning:

  • mini-projektlederkursus (Oskar og Mads)

  • hvordan starter man et Ungeråd (Gry og Nicoline)

  • samfund, kend din krop (Oline og Nanna)

  • sexualister – sex, følelser og kærlighed (2 sexualister).

6. Evaluering (Nanna og Liv)

Vi glæder os til at se jer og til at have en spændende weekend med jer.


 

Facebook i Ungdomsringen

På Facebook kan du altid følge med i Ungdomsringens færden, hvor er vi henne, hvad arrangerer vi, hvad afholder vi eller hvad deltager vi i. 

Se det hele på Ungdomsringens Facebook-side her


Mødekalender for uge 45

Mandag den 14. november 2016 - Møde på Humble Musikefterskole

Mandag den 14. november 2016 - Deltager i Ungdomskoleforeningens Efterårskonference

Tirsdag den 15. november 2016 - Bestyrelsesmøde i Region Syddanmark

Torsdag den 17. november 2016 - Møde med DGI Østjylland om Street Soccer

Torsdag den 17. november 2016 - Temaformiddag i Region Hovedstaden (i Skoleklubben i Søborg)

Torsdag den 17. november 2016 - Deltagelse i Børne- og Kuturchefforeningens Årsmøde.

Fredag den 18. november 2016 - Deltagelse i Børne- og Kuturchefforeningens Årsmøde.

 

 


Udgives af: Ungdomsringen
Tigergården • Nørregade 77, 6. • Postboks 109 • 5100 Odense C
Tlf. 70 27 00 50 • Fax 70 27 00 54

Redaktion: Jane Dupont jad@ungdomsringen.dk og Anne Louise Danø; ald@ungdomsringen.dk
Ansvarshavende: Næstformand Lars Holme

Hvis du vil afmelde dette nyhedsbrev: