19. aug 2016

Kortere skoledage spænder ben for udsatte børn og unge

Kortere skoledage spænder ben for udsatte børn og unge

 

I Ungdomsringen er vi glade for fritiden og dens samspil med skolen. Et helt nødvendigt samspil, hvis vi skal lykkes med folkeskolereformens intentioner om at vi løfter alle børn og unges trivsel og faglighed - uanset deres sociale baggrund. Og midlet hertil er bl.a., at vi sikrer kvalitet og samspil mellem skolen og fritidslivet.

 

Men lige nu lyser alle advarselslamper rødt for alle os, som er optaget af samarbejdet mellem skole og fritidslivet.

Kommunerne forkorter i stor stil skoledagen. Det viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening. Hver anden kommune har taget dette skridt og yderligere 25 overvejer at gøre det. 

Ideen med reformen var at sikre bedre samspil mellem klubtilbud, fritidslivet og skolen, men nu forkortes skoletiden og klubtilbuddene udsultes. Og husk lige på, at klub- og fritidstilbuddene allerede én gang har medvirket til at finansiere den udvidede skoledag.

Samspillet mellem skole og fritid har brug for ressourcer med det formål at sikre den nødvendige udvikling på mange niveauer.  Men når politikerne i landets kommuner giver grønt lys til at reducere skoletiden, så udvider de samtidig fritiden og så skabes der en paradoksal situation, der går stik imod folkeskolereformens intentioner.

Hvad gør vi nu, når skolen lukker og byen åbner? Hvad skal vi gøre med den ekstra fritid, der kan sende børn og unge ud i ingenting i byen med vennerne, eller alene på værelset derhjemme online foran computeren?

Svaret er ret enkelt. Politikerne må medvirke til at tage ansvar for at sikre et godt børne- og unge liv. Debatten bør rejses i hvert af landets 98 byrådssale. Debatten vil bl.a. vise, at der nu skal til føres flere økonomiske ressourcer til klubtilbuddene og fritidsinstitutionerne.

Pædagogernes formand Elisa Bergmann henviser i sit indlæg den 18. august til skoleledernes formand Claus Hjortdal, der siger, at der findes børn, der ofte ikke har varm kakao og lektiehjælp at komme hjem til. Ja, de børn findes, og der findes også børn, der ikke kan komme hjem før aftensmaden er på bordet, og der findes også børn, der selv må sørge for deres aftensmad.

Vi skylder de udsatte børn og unge, som kan risikere at tabe stort i denne sag, at der er ordentlige trygge og pædagogiske klub- og fritidstilbud til rådighed. For hvis de taber, så taber vi alle sammen. Det er fortsat en forudsætning for at lykkedes med folkeskolen, fordi fritid og skoletid ikke er adskilte størrelser. De hænger sammen. Så hvad der sker i fritiden, det har betydning for faglig progression i dansk, engelsk og matematik.

Disse børn overlades nu til gaden og kammeratgruppens sociale liv. I gamle dage oprettede vi fritids- og ungdomsklubber, fordi vi var bange for at fascismen og nazismen, skulle få tag i den unge generation. I dag skal vi fastholde udviklingen af demokratiske unge, ikke overlade dem til potentielle radikale miljøer på gaden eller i cyberspace. Det er vigtigere end nogensinde!

Der er brug for voksne pædagoger i klubber og fritidsinstitutioner, der ikke ”har noget” på de unge og som har til opgave at hjælpe de større børn og unge med at erobre deres liv på en god og succesfuld måde, for børn og unges egen skyld og for vores alle sammen skyld.

Det koster ifølge beregninger fra Undervisningsministeriet for eksempel ekstra 225 millioner kroner til blandt andet klubtilbuddene, hvis skoleugen kortes med to timer – og det ved kommunerne godt.

Det kræver altså flere fritids- og ungdomspædagoger, hvis fritidsklubber og fritidsinstitutioner skal åbne tidligere, når der gives dispensation til reducering af skoletiden.

Da skolereformen blev indført medvirkede fritids- og klubtilbud til at finansiere reformen og den udvidede skoledag, og der var muligheder for at skabe en bedre skole via den varierede skoledag og Åben Skole – i Ungdomsringen så vi nogle gode perspektiver. Men nu risikerer vi at tabe det hele på gulvet.

Vi forkorter skoletiden, via to-voksen ordninger, alt imens børn og unge overlades til sig selv i en udvidet fritid.

Det bekymrer også rigtigt meget i Ungdomsringen, og ingen med ansvar for en eller flere unge bør kunne ikke sidde det overhørigt. Det gode børne- og ungeliv handler om meget mere end skolen, og derfor må der tilføres kompensation til fritiden i form af flere fritids- og ungdomspædagoger og vi kan ikke nøjes med det vi har og så smøre et ”tyndere lag”.

Udsigten er skræmmende, når vi tænker på hvad prisen kan blive på lang sigt, hvis ikke vi som samfund vil betale for en pædagogisk fritid – vi frygter, at det på alle tænkelige områder, økonomisk og menneskeligt, bliver astronomisk dyrt. Investeringen i dag sparer udgiften i morgen, og vigtigst af alt, er det afgørende for vores unge her og nu og i fremtiden.

Af

Simon Kollerup, formand
Lars Holme, næstformand
Thomas Bruun, næstformand
i Ungdomsringen