11. maj 2016

Inklusionseftersyn: 96 procents målsætningen droppes

Ekspertgruppen for inklusionseftersynet giver i dag deres afrapportering og anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Blandt anbefalingerne er, at den nuværende målsætning om, at 96 procent af alle børn skal være en del af den almindelige undervisning, skal erstattes af styrket fokus på, at alle elever skal udvikles fagligt og trives. Den anbefaling er regeringen klar til at følge.

Regeringen nedsatte i november 2015 en ekspertgruppe, der skulle gennemføre et eftersyn af inklusionsområdet. Gruppen har i dag afleveret sine knap hundrede anbefalinger til ministeren. En af ekspertgruppens anbefalinger er, at regeringen bør bevæge sig væk fra 96 procent-målsætningen og i stedet sætte fokus på den enkelte elevs faglig progression og trivsel. Ekspertgruppen kommer derudover med anbefalinger til, hvordan tilgangen til inklusion skal ændres fra et fokus udelukkende på elever med særlige behov til at omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø.

”Vi må erkende, at inklusionen langt fra fungerer alle steder. Og det er afgørende, at vi får rettet op de steder, det ikke fungerer. Jeg ser derfor frem til at gennemgå de mange anbefalinger. For mig er det afgørende, at alle børn lærer og trives i skolen. Det må ikke reduceres til en målsætning om et bestemt antal eller en organisationsform. Derfor vil regeringen og jeg droppe målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal gå i en almindelig skole eller klasse. Vi skal have den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel i centrum for, hvordan vi driver skole,” siger minister for børn undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

Ekspertgruppens afrapportering viser, at flere elever er blevet en del af den almene undervisning, og at der er positive tendenser i forhold til elevernes trivsel.

Ekspertgruppen peger også på en række udfordringer med inklusionen. Blandt andet mener lærerne, at der er en gruppe af børn, der ikke får den støtte, de har brug for, for at kunne trives og udvikle sig fagligt. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der skabes en større tydelighed om, hvordan almenmiljøet understøtter elevernes forskellige behov.

”Vores eftersyn viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, og at folkeskolen har gode forudsætninger for at kunne lykkes med opgaven. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som vi skal stille skarpt på. Mange steder har man en forkert sprogbrug og negativ tilgang som bliver ekskluderende. Det skal vi gøre noget ved. Og så skal både kommuner og skoler prioritere de indsatser, der sættes i værk, og løbende følge de ressourcer, der til rådighed,” siger Claus Hjortdal, formand for inklusionseftersynet og Skolelederforeningen.

Eftersynet viser også, at arbejdet med inklusion er en udfordring, fordi der flere steder mangler en grundlæggende fælles forståelse af, hvad et inkluderende læringsmiljø er. Derfor fremhæver ekspertgruppen kommunikation og synlighed af de indsatser, der allerede foregår, som noget der skal forbedres. Samtidigt viser eftersynet, at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø.

Ministeren skal nu arbejde videre med anbefalingerne. Det vil blandt andet ske via drøftelser med KL og folkeskoleforligskredsen. Samtidig etablerer ministeren en implementeringsgruppe, der skal se på, hvordan anbefalinger kan blive til virkelighed.

Læs mere her