26. aug 2015

Gå hjem møde med Center for Ungdomsforskning

Unges perspektiver på uddannelsesvalg, ungdomsuddannelser og vejledning Unges uddannelse og uddannelsesvalg er i fokus i disse år og flere af de store uddannelsespolitiske reformer og målsætninger forudsætter store forandringer i unges uddannelsesvalg. Ambitionerne er høje. På såvel nationalt som regionalt niveau er det målet at skabe uddannelsesmuligheder til alle unge, samtidigt med, at der skal flyttes rundt på fordelingen af unge på de forskellige ungdomsuddannelser. Gå hjem mødet er hos Vejle Kommunale Ungdomsskole på adressen Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle den 17. september 2015 kl. 16 – 18.30

Gå-hjem-møde med Center for Ungdomsforskning
17. september 2015 kl. 16 – 18.30. Vejle Kommunale Ungdomsskole på adressen Ved Sønderåen 1, 7100 Vejle

Emne - Unges perspektiver på uddannelsesvalg, ungdomsuddannelser og vejledning
Unges uddannelse og uddannelsesvalg er i fokus i disse år og flere af de store uddannelsespolitiske reformer og målsætninger forudsætter store forandringer i unges uddannelsesvalg. Ambitionerne er høje. På såvel nationalt som regionalt niveau er det målet at skabe uddannelsesmuligheder til alle unge, samtidigt med, at der skal flyttes rundt på fordelingen af unge på de forskellige ungdomsuddannelser.

Trods et konstant og markant politisk fokus på unges valg af og overgang til en ungdomsuddannelse, er der dog fortsat omkring 15-17 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år. Hertil kommer en øget søgning mod de gymnasiale uddannelser fremfor erhvervsuddannelserne. I lyset af de nationale og regionale målsætninger følger forskere på Center for Ungdomsforskning en række forsøg med vejledning i gangsat af Region Hovedstaden i samarbejde med tre UU-centre, der har til formål at understøtte udskolingselevernes overgang, valg og valgproces. I april 2015 udkom følgeforskningsprojektets midtvejsrapport: Unges uddannelsesvalg i tal. Rapporten kan hentes via flg. link: http://www.cefu.dk/emner/aktuelt/nyt-fra-cefu/midtvejsrapport-unges-uddannelsesvalg-i-tal.aspx

På gå-hjem-mødet vil forskerne bag undersøgelsen, Lektor Mette Pless og Ph.d. Tilde Mette Juul, præsentere centrale konklusioner og perspektiver herfra. Der sættes fokus på unges uddannelsesvalg og centrale spørgsmål vil være: Hvilke overvejelser gør forskellige unge sig omkring valget af ungdomsuddannelse? Hvordan oplever og håndterer de valgprocessen? Og hvordan spiller vejledningen og vejledningsaktiviteter ind på disse processer?

Der vil være rig lejlighed for at komme i dialog med forskerne og byde ind med spørgsmål og kommentarer.

Program
• Velkomst ved Vejle Ungdomsskole og Mette Pless, CeFU
• Oplæg ved Mette Pless og Tilde Mette Juul: Unge, uddannelsesvalg og vejledning
• Diskussion og videndeling

Vi forventer at arrangementet slutter senest 18.30 og der vil undervejs blive budt på kaffe, te og en sandwich.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt. Hver medlemsorganisation kan sende op til fem deltagere.

Tilmelding senest den 8. september 2015 til Louise Abildgaard på abildgaard@learning.aau.dk

Vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner Tilde Mette Juul og Mette Pless

Læs mere her