19. aug 2016

Fokus på ungeinvolvering - Se hvad Ungerådet har at byde på!

Ungerådet sætter fokus på den kommende kursusweekend, men vil også gerne have flere unge til at få indflydelse. Læs mere herunder.

Fokus på ungeinvolvering - Weekendkursus med ung - til - ung formidling

Ungerådet satser i år stort på  ”Weekendkursus med Ungerådet” fredag den 7. oktober klokken 18.00 - søndag den 9. oktober klokken 12.00 i Oure på Fyn.

Det er en weekend, hvor unge (13-18 år) underviser unge, hvor man mødes på tværs af landet med andre unge og har det super hyggeligt sammen.

Man kan vælge imellem tre kurser, og man skal ikke have noget baggrundsviden for at deltage på nogle af kurserne.

Efter gennemført kursus, vil man modtage et diplom, som man fx kan bruge i fremtidige jobansøgninger.

Læs meget mere om programmet, kurserne og alt det praktiske her. Der er tilmeldingsfrist den 30. september 2016.

 


 

Hvordan kommer man med i Ungdomsringens Ungeråd

Der afholdes generalforsamling i regionerne i september eller oktober måned. Der skal interesserede unge møde op og stille op til en af ungerådsposterne. Læs mere om regionsgeneralforsamlingerne her.

Sidst på året afholdes det årlige Ungeårsmøde. I år er det i Odense i forbindelse med Kongressen den 25.  – 26. november 2016.

Ungeårsmødet er åben for medlemsrepræsentanter fra alle Ungdomsringens medlemmer. Alle fremmødte unge har tale og stemmeret. Formanden for Ungerådet vælges på Kongressen.

Læs mere om Ungdomsringens vedtægter her

Læs mere om Ungerådet her

 


 

Ungeinvolvering er Ungdomsringens DNA

Ungdomsringens eget Ungeråd består af unge fra landets fem regioner.

Ungerådet oplever, at de unge tager ejerskab, når de kan se mening med opgaven.

Nogle unge bidrager med stærke politiske holdninger, og andre er eventkoordinatorer eller festivalarrangører.

Nogle af de unge er helt nye i opgaverne, andre er super-erfarne.

Det vigtigste er, at der er plads til at være med på forskellige niveauer, og at de unge er udfordrede og får tildelt ansvar. Den største udfordring af dem alle er, at give de unge tid nok, og at den voksne træder et skridt i baggrunden.

Ungerådet er klubmedlemmernes talerør i Ungdomsringen. Formålet er at sikre de unges stemme i Ungdomsringen igennem deltagelse i Landsrådet og ved at lave aktiviteter for medlemmerne.

Ungerådet er sparringspartner for Ungdomsringens medlemmer og samarbejder med andre ungdomsorganisationer.

Ungerådet bestræber sig på at være aktive til Ungdomsringens egne arrangementer og ved at have en politisk profil.

Ungerådet er for unge, der:

  • Går i en klub eller ungdomsskole
  • Vil lave aktiviteter og events for andre unge
  • Vil have indflydelse på unges muligheder i fritiden
  • Er til spændende diskussioner