14. dec 2016

Børns digitale liv på skolens mellemtrin.

Center for Rummelighed offentliggør 14/12 en ny tendensundersøgelse af børns digitale liv på skolens mellemtrin. 
Du kan finde undersøgelsen, opsummeringer og perspektiveringer via www.rummelighed.org og direkte her: http://rummelighed.org/digitale-liv-blandt-elever-paa-mellemtrinnet/ 

Undersøgelsen viser blandt andet at:

1) De fleste elever i 4., 5. og 6. klasse har et aktivt fritidsliv. Mange dyrker fx sport, musik, teater eller dans.

2) Mange elever har en mobiltelefon – og de bruger den mest til at sende beskeder, spille eller chatte.

3) Mange elever i 6. klasse er på de sociale medier. De fleste har positive oplevelser med de sociale medier, men ca. hver tredje har haft dårlige oplevelser. Nogen har oplevet, at konflikter i skolen fortsatte på de sociale medier, og nogen har oplevet digital mobning. En del af dem, der har haft dårlige oplevelser er blevet meget kede af det eller meget vrede.

4) Halvdelen af dem, der har været udsat for noget ubehageligt med de digitale medier har fået hjælp og støtte fra familier og venner. Den anden halvdel har gået helt alene med det.

5) Elever fra både 4. 5. og 6. klasse har skrevet eller fortalt os, at de synes, det er svært at finde rundt i de meget forskellige krav, forbud og forventninger som de voksne har til, hvordan man opfører sig i de digitale medier.

Undersøgelsen er udført af Center for Rummelighed for UNICEF Danmark, i partnerskab med Telenor. Forskningsleder er Helle Rabøl Hansen og holdet er i øvrigt Inge Henningsen, Søren Kjær Jensen, Ania Torpsgaard Larsen, Sofie Gaard og Nanna Skouboe Brandenhoff.


Redaktører

Morten Larsen

Morten Larsen