
Hvad er BMX?
Hvad er BMX?
BMX er cykelcross på bane, der køres på en specialbygget kraftig cykel med 20 tommer hjul på en bane, der kan have hvilket som helst antal sving, hop, spring eller andre forhindringer, der bidrager til at øge spændingen hos deltagerne og tilskuerne. Banerne er typisk mellem 250 og 350 meter lange
med 10-12 forhindringer og 3-5 sving.
Overordnet er BMX sporten organiseret under UCI (Union Cycliste International), der har sit hovedsæde i Geneve. I Danmark er sporten for nærværende organiseret under både Danmarks Motor Union og Ungdomsringen.
Det kræver ikke ret meget at komme i gang med sporten og for det meste låner man blot udstyr i klubberne.
Sikkerheden er prioriteret højt, så hjelm og anden beskyttelse er obligatorisk.
Hvorfor køre BMX?
Vi har i Ungdomsringsregi draget os en masse erfaringer på BMX siden og det skal ses fra flere perspektiver.
Kan man starte op med en BMX aktivitet uden at have cykler og udstyr? Ja selvfølgelig kan man det. Mange af Ungdomsringens klubber har baner man kan besøge og hvor man kan få vejledning. Det er også muligt at låne cykler og udstyr, for at se om det om det overhovedet
er noget for medlemmerne.
Senere, hvis interessen holder, kan man investere i egne cykler og sikkerhedsudstyr.
Det er i dag til at købe for en rimelig pris, holdt op i mod så mange andre klub aktiviteter.
Kan man få klubbens unge ud af PC rum og lidt længere væk end fodboldbanen, så venter der en kanon oplevelse lige om hjørnet, som vil kunne bliver jeres SFO eller klubs nye aktivitet.
Arbejdsgruppen har i 2012 valgt at sætte mere fokus på udvikling og synlighed på aktiviteten. Efter VM i København 2011 er der stort fokus på aktiviteten og der kommer hver dag flere medlemmer til denne form for cykling.
Se klub 5'erens officielle BMX video:
Eller se yderligere om arbejdsgruppens kontaktpersoner her

