Ungeinvolvering - Aktiviteter

27. okt 2017

Kursusweekend med Ungerådet 2017

Sæt allerede kryds i kalenderen d. 27.-29. Okt. 2017. Ungerådet afholder for anden gang kursusweekend. Til kurset vil være 2 kurser for de...

Gadsbølle skole, Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg

21. apr 2018

Show Off (On Stage) 2018

Så er vi klar med  Show Off 2018 (tidligere On Stage). Vi mødes i Gribskov lørdag den 21. og 22. april 2018, hvor der igen vil være en fantastisk...

Gribskov

Se alle kurser, events og arrangementer her


Ungeinvolvering

 
 
Ungeinvolvering er Ungdomsringens DNA,
en kompleks udfordring, der aldrig bevæger sig lineært. Det er en udfordring, som kræver massiv opmærksomhed fra foreningen, og som vi vil blive ved med at søge ny viden og inspiration til.
I 2014 og 2015 har vi, i samarbejde med Randers Ungdomsskole, haft god succes med at afholde kurser med Ungeinvolvering som tema. På kurset læner vi os op ad de erfaringer, som de har gjort sig i Randers Ungdomsskole. Årelang professionel erfaring og empiri er samlet her og metoderne videregives med et ønske om at kunne støtte alle, der beskæftiger sig med børn og unge, i arbejdet med demokratiske processer og ungeinvolvering.
 
Et øvelokale i demokratiske processer
Vi kender ikke de unges forventninger, vi ved heller ikke, hvad ungdom er lige nu, og kan derfor ikke stille den meningsfyldte opgave, det kan kun de unge selv. De har allerede stiftet bekendtskab med komplekse udviklingsmetoder, de lever i dem og har til forskel fra medarbejdernes generation været en del af projekter hele deres liv: de er vant til konstante forandringer.
Klubben eller ungdomsskolen er et øvelokale i demokratiske processer. Her kan vi give dem rammen gennem uddannelse i projektstyring og gennem formel og uformel læring. Vi kan give dem tid nok til at prøve det hele af. Det giver på sigt både håb og motivation til at kæmpe videre med de demokratiske processer, så de unge på naturlig vis bibeholder mod på at deltage i samfundsdebatten hele livet.
 
I klubben er der plads til alle
Siden 1942 har Ungdomsringen haft ungdomsklubber i Danmark. Det er 75 år med klubber, hvor unge involverer sig, tager styring i eget fritidsliv og udfordrer samfundsdebatten om ungdom.
Klubben fungerer som et fælles samlingssted for forskellige subkulturer. I klubben er det tilladt at prøve hinandens meninger af og diskutere holdninger og interesser, for i klubben er der plads til alle. Det er det eneste sted, hvor skatere, poptøser, sportsidioter, rappere, bloggere, knallertbøller, blondiner og spilfanatikere sidder side om side i sofaen i et accepteret organiseret fritidstilbud.
Ungdomsringen har ca. 940 medlemsklubber i fritids- og ungdomsregi og har derigennem kontakt til ca. 140.000 børn og unge.
 
Ungerådet
Ungdomsringens eget Ungeråd består af unge fra landets fem regioner. Vi kæmper med de samme udfordringer, som der er ude i klubberne. Vi oplever, at de unge tager ejerskab, når de kan se mening med opgaven. Nogle unge bidrager med stærke politiske holdninger, og andre er eventkoordinatorer eller festivalarrangører. Nogle af de unge er helt nye i opgaverne, andre er super-erfarne. Det vigtigste er, at der er plads til at være med på forskellige niveauer, og at de unge er udfordrede og får tildelt ansvar. Den største udfordring af dem alle er, at give de unge tid nok, og at den voksne træder et skridt i baggrunden.
Vi fortsætter det gode samarbejde med Randers Ungdomsskole og udbyder fortsat kurser med temaet ungeinvolvering.