Streetlife

Et samarbejde mellem Ungdomsringens region Sjælland, KLUB UNG Musicon / Klubberne i Roskilde er baggrunden for StreetLife-event ved Musicon i Roskilde.

De aktive unge i dag efterspørger fleksibilitet, medbestemmelse og løsere rammer, som de selv kan være med til at forme, når de vil ud og bevæge sig . Stadig flere og flere unge vælger at bruge det rå miljø, gadens muligheder, som location for diverse aktiviteter. For at imødekomme disse unge, har regionen valgt at sætte fokus på dette event, som indeholder en masse gode aktiviteter og elementer.

StreetLife giver Ungdomsringen mulighed for at arbejde tæt sammen med andre foreninger, klubber og andre, som gerne vil byde ind med diverse aktiviteter til de unge.