Musikstarter Camps 2017

Så er Ungdomsringen klar til Musikstarters sæson 5!
Formålet med Musikstarter er, at flere unge opnår følelsen af det fællesskab, der kan opstå gennem musikken på tværs af kultur, køn, etnicitet, social klasse og musikalske forkundskaber. Muligheden for at opleve, hvad musikken kan gøre for både de unges læring, mentale sundhed samt personlige og sociale udvikling, er centralt i projektet. Det samme er dannelsen af netværk og nye venskaber blandt deltagerne.
 
I år afholdes der 11 Camps i efterårsferien, den 16. til 20. oktober, fordelt over det meste af landet.
 
Hvad sker der på Musikstarter Camps?
Musikstarter Camps er for alle musikinteresserede unge mellem 13 og 18 år - også nybegyndere. På hver camp vil der være op til 100 unge samlet, som i løbet af de fem dage bl.a. vil opleve:
• Fælles undervisning
• Undervisning og sparring med de enkelte bands
• Masterclasses med professionelle musikere og branchefolk
• Intimkoncerter med kendte kunstnere
• Samlet koncert med alle deltagerne torsdag aften for venner og familie
• Hygge og socialt samvær
 
Tilmeldingen til Musikstarter Camps 2017 åbner den 11. maj! Og det hele foregår på www.musikstarter.dk, hvor man både tilmelder sig og betaler for denne fantastiske uge. 
 

Et par uger inden campen skydes igang modtager du et velkomstbrev med al info om praktik, plan for ugen mm.

Husk at du som udgangspunkt skal have dit eget instrument med, samt ledninger, forstærkere etc. (Skriv navn på så det ikke bliver væk). Er I et helt band der tager afsted, skal I have alle Jeres instrumenter med.

Er du i tvivl om noget vedrørende Musikstarter kan du altid finde mere info på vores hjemmeside: www.musikstarter.dk Her kan du også finde navn og mail-adresse på camplederen fra den camp du gerne vil deltage på og sende vedkommende et spørgsmål direkte.

Hver Musikstarter Camp afvikles af en arbejdsgruppe bestående af professionelle klub- og ungdomsskolepædagoger. Hver Musikstarter Camp råder over gode undervisere, gode øvelokaler, godt teknisk udstyr, god forplejning, gode toilet/bad faciliteter og egnede soveområder.

Det koster 800 kr. pr. person alt. inkl.

Du får:

  • Fuld forplejning
  • Overnatning
  • Koncerter
  • Undervisning

Der er tilmeldingsfrist den 3. oktober 2017.

Og det bliver jo en HELT VILD FED UGE!!!

Har du spørgsmål til musikstarter, så kontakt Stefan Kvamm på stk@ungdomsringen.dk eller Morten Larsen på mo@ungdomsringen.dk

 

Musikstarter

 

Læs det nye officielle Musikstarter Magasin her.

Her i kataloget kan du finde mere info om Musikstarter Camps. Magasinet er krydret med gode råd til blandt andet sangteknik og sangskrivning. God fornøjelse og vi ses i efterårsferien.
Mange hilsner Nephew, Bikubenfonden og Ungdomsringen.
 

Du kan downloade kataloget her

 

Se vores nye Musikstarter video, som vi lancerede i april 2017

Mere info

For mere information besøg vores hjemmeside www.musikstarter.dk eller følg med og like vores side på Facebook.com/Musikstarter.