Klubbernes Dage i Tivoli Friheden 9. Maj 2018


9. maj 2018 / 14:00 - 22:00
Tivoli Friheden Århus (Midtjylland)

 

VELKOMMEN TIL KLUBBERNES DAG(E) I TIVOLI FRIHEDEN 2018

Årets sjoveste dag(e) med Ungdomsringen i Tivoli Friheden. Fuld fart, glade grin og højt humør til alle aldre, er det man møder, når man træder indenfor i Tivoli Friheden. Dagene er den 8. maj og 9. maj 2018, hvor Ungdomsringen holder store klubdag(e) i Tivoli Friheden, og det til en særdeles god entrépris på kun 130 kr. pr. klubmedlem samt 65 kr. pr. klubmedarbejder, forældre og anden medhjælp.

Ungdomsringen Region Midtjylland og Aarhus Lokalkreds indbyder alle Ungdomsringens medlemsklubber i Region Midtjylland, Sydjylland og Nordjylland til Klubbernes Dag(e) i Tivoli Friheden.

Konceptet har været afprøvet før – vi har vores helt egne dage i Friheden, hvor kun de unge fra klubberne og deres voksne har adgang – både i parken og på alle forlystelserne. Så sæt kryds i kalenderen:

TIRSDAG den 8. maj 2018, kl. 15.00 - 22.00 – parken åbner kl. 14.30

ONSDAG den 9. maj 2018, kl. 15.00 - 22.00 – parken åbner kl. 14.30

Plakat kan downloades HER

Udover muligheden for at komme i Friheden til rimelig pris er Klubbernes Dag(e) også en oplagt mulighed for at hilse på mange andre klubbers medlemmer og medarbejdere. Nedenfor er beskrevet rammerne for arrangementet - LÆS GRUNDIGT for at undgå misforståelser. 

Fordeling af billetter
For at få en rimelig fordeling mellem de to dage - og dermed begrænse kødannelserne, lukker vi for tilmeldingen til en dag, når der er bestilt 3000 billetter. Der er tilmeldingsfrist tirsdag 1.maj, og man kan justere billetantallet frem til fredag den 4. maj.

Crew
Vi vil rigtig gerne have lidt hjælp på dagen med at give alle en rigtig god og hyggelig oplevelse i trygge rammer. Derfor - hvis du eller nogle af dine kollegaer vil være crew på dagen, så kan I melde jer som crew på crew-tilmeldingssedlen under Tivoli Friheden arrangementet på Ungdomsringens hjemmeside.

Crew-opgaverne er at:

  • Være kø-vagter ved de mest populære forlystelser
  • Rundere i parken – skabe tryghed ved synlighed
  • Varetage opsyn i Vandvittig-området
  • Fast vagt ved Kobraen
  • Crew-medlemmer går i par

Det er vigtigt at pointere, at crew-opgaven IKKE er en vagt opgave – til dette har Tivoli Friheden professionelle vagter ansat. Opgaven er ene og alene af tryghedsskabende karakter, og man vil modtage en lille erkendelighed som tak for hjælpen.

Scenen er jeres
HUSK der er igen i år mulighed for at tilmelde bands, dansegrupper eller anden underholdning til Klubbernes Dag(e) I Tivoli Friheden på Frihedens store friluftsscene.

Sidste frist for tilmelding til optræden er onsdag den 25. april. Skriv meget gerne i kommentarfeltet hvornår I ankommer til parken!

Nyt medarbejderområde i Skovpavillonen!
Det kan godt blive en lang dag for særligt de voksne, og derfor vil der igen i år være et medarbejderområde, hvor vi vil være værter ved en kop kaffe/the og lidt frugt, og hvor I kan få mere at vide om, hvad vi laver i Ungdomsringen.

Medarbejderområdet flyttes i år til Skovpavillonen, hvor der er mulighed for at sidde både ude og inde. Indendørs er der som altid BørnefritJ

Ungeinfocafé i Café au lait
Der er i år et nyt ungetiltag, hvor der er mulighed for at møde aktive unge fra Ungdomsringens region Midtjylland og få en snak om ungedemokrati, ungeevents og mulighederne for at søge tilskud ungeaktiviteter.

Ydereligere info
3. maj udsender vi yderligere infomateriale til alle klubber, der er tilmeldte. Har I spørgsmål til tilmeldingen, kan I kontakte Charlotte Risum Jensen i Ungdomsringen på tlf. 70270050.

Har I andre spørgsmål kontakt da venligst konsulent Titte Randvig på tir@ungdomsringen.dk, eller tlf. 30 92 21 68.

Følg os på Facebook – ”Klubbernes dage i Tivoli Friheden”, hvor der også vil blive lagt billeder op fra arrangementet.

På gensyn til Klubbernes Dag(e) den 8. og 9. maj 2018.

Aarhus Lokal Kreds og Ungdomsringen Region Midtjylland

 

Tilmeld dig nu Crew - Klubbernes Dage

 

 


Vil du vide mere?
Titte B. Randvig
Titte B. Randvig
Udviklingsonsulent
Kursusudvikling, Region Midt
3092 2168
tir@ungdomsringen.dk
Hjælp til tilmelding?
Charlotte Risum Jensen
Charlotte Risum Jensen
Sekretariatsmedarbejder
Aktiviteter, festivals, kurser i regionerne, medlemsregistrering og feriekolonien Stenbjerg
70270050
crj@ungdomsringen.dk