JM i Indefodbold 2017


3. nov 2017 til 5. nov 2017
Lemvig Ungdomsgård, Lemvig

Invitation til JM i Indefodbold i Lemvig

Lemvig Ungdomsgård inviterer for 51. gang traditionen tro alle landets fritids- og ungdomsklubber samt ungdomsskoler til et af Danmarks største Indefodboldstævner, JM i Indefodbold, I Lemvig den 3. – 5. november.


JM i Lemvig er et af Danmarks største indefodboldstævner med ca. 2000 deltagere. Stævnet har været afholdt siden 1966 af Lemvig Ungdomsgård og er i dag et stævne, man gerne drager til Lemvig for. Stævnet sprænger år efter år rammen for antal deltagere. Det fortæller om, at JM er et arrangement, der vokser i de respektive klubber. En indikator på, at inden for de rammer og vilkår klubberne har i dag, er der meget, der kan lykkes.

Det kræver personale, som tænker ud af rammerne – JM er et godt bevis på, at alle jer i klubberne gør en stor indsats for ovennævnte og er med til at gøre en forskel for rigtig mange unge.

Stævnet handler selvfølgelig først og fremmest om at finde frem til årets jyske mestre – men der bliver også plads til mange andre oplevelser for både børn, unge og voksne.

Årgangene, der kan deltage i år, er:

Indefodbold

Piger

Gr. A – årgang 2007/2008

Gr. B – årgang 2005/2006

Gr. C – årgang 2003/2004

Gr. D – årgang 2001/2002

Drenge

Gr. E – årgang 2007/2008

Gr. F – årgang 2005/2006

Gr. G – årgang 2003/2004

Pris pr. hold kr. 375,-

Der spilles med max. 7 spillere pr. hold, og spilletiden er ca. 7 minutter pr. kamp. Holdene består af 4 spillere på banen og max. 3 udskiftningsspillere. Der er mulighed for max 1 dispensationsspiller pr. hold, som er født i oktober kvartal i året før den pågældende aldersgruppe.

Indefodbold på stor bane

Max 12 hold gr. H – årgang 2003/2004

Max 16 hold gr. I – årgang 2001/2002

Pris pr. hold kr. 500,-

Et hold består af 1 målmand + 5 markspillere og max 3 udskiftningsspillere. Spilletiden er ca. 10 minutter pr. kamp.

Udover indefodbolden er der masser af andre muligheder for at have det sjovt bl.a. svømmehal med rutsjebane, rodeotyr, JM-fest fredag og JM-disco lørdag plus meget meget mere.                        

Alle de praktiske oplysninger kan findes i den vedhæftede JM folderen sammen med en mere udførlig beskrivelse af arrangementet. Ligeledes ligger der en JM 2017 plakat, som I er meget velkomne til at printe ud og hænge op i Ungdomsskolen eller klubben.

Hent plakat HER

Hent folder HER

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lemvig Ungdomsgård på tlf. 96 63 18 80 eller Carsten på tlf. 96 63 18 81.

For yderligere information henvises til Lemvig Ungdomsgårds hjemmeside, hvor man kan hente tilmeldingsblanketter og se billeder fra JM 2016.

www.lemvigungdomsgaard.dk

 


Vil du vide mere?
Søren Elmkær
Søren Elmkær
Konsulent aktiviteter
Region Nord og Sjælland
30 92 21 67
sel@ungdomsringen.dk
Hjælp til tilmelding?
Charlotte Risum Jensen
Charlotte Risum Jensen
Sekretariatsmedarbejder
Aktiviteter, festivals, kurser i regionerne, medlemsregistrering og feriekolonien Stenbjerg
70270050
crj@ungdomsringen.dk