Pressekontakt - Gode råd

HJÆLP – jeg skal skrive en pressemeddelelse

En god historie har et klart og enkelt budskab. En god historie har den vigtigste pointe først. En god historie er aktuel, vedkommende og konkret. En god historie får modtageren til at spærre øjnene op eller måske trække på smilebåndet.
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du skriver en pressemeddelelse, og hvem du sender den til. Her kan du læse en række gode råd til, hvordan du gør.

Pressen lever af at fortælle det, deres læsere/seere/lyttere finder interessant. Det skal du have i tankerne, når du beslutter at skrive en pressemeddelelse. Det er også vigtigt at vide lidt om, hvordan journalister arbejder.
 

Hvad er en god historie – og hvordan arbejder journalister
Som udgangspunkt er journalister altid i tidsnød og har en deadline lige om hjørnet. Derfor: Hvis en journalist ringer, så skal du altid være til at få fat i – også selv om du egentlig er optaget af noget andet. Svar alligevel og aftal, hvornår du har bedre tid. Ellers ringer journalisten bare til en anden. På den måde kan du også nå at vende med en kollega, hvad du vil sige.
Det er ikke ualmindeligt, at journalister laver to eller måske tre historier på en dag – ofte om vidt forskellige emner. Kun ganske få journalister arbejder med dybdeborende journalistik, som de bruger flere uger på.

 

Journalister formidler enkle budskaber
Journalister er gode til at finde ind til kernen i større sammenhænge og formidle et enkelt budskab. Det betyder, at nuancer og sidebudskaber ofte bliver sorteret fra – til stor frustration for de personer, som netop arbejder med at gå i dybden.
Journalister bliver ofte beskyldt for at være sensationslystne uden interesse for at fortælle de positive historie. Det skyldes, at journalister ofte fortæller, når noget går galt. Det er ofte forandringer, der får journalister til at tage en historie op. At noget bare fungerer, som det skal, er jo i sig selv ikke nødvendigvis en nyhed.

 

Hvad er en nyhed

Journalister arbejder ud fra en række kriterier for, hvad en nyhed er.
• Aktualitet – det nyeste er bedst
• Væsentlighed – det skal have betydning for mange mennesker eller have yderst afgørende betydning for nogle få.
• Identifikation – helt almindelige menneske skal kunne identificere sig med historie. Bare det var mig, godt det ikke var mig.
• Sensation – det ingen forventede ville ske
• Konflikt – drama, spænding, stor identifikation og nemt at forstå
• Eneret – hvor mange andre medier har fået historien – er der mulighed for en solohistorie

 

Hvad er vinklen på historien
Journalister tænker altid på, hvad vinklen skal være på deres historie. Ved kun at vælge en vinkel bliver historien skarpere og lettere at forstå for modtageren. Eksempel: Redaktionen vil lave noget om sundhed i fritids- og ungdomsklubber. Men hvilken historie - det afgør valget af vinklen. Og mulighederne er utallige, som det fremgår af eksemplet her, hvor udgangspunktet er at sætte fokus på sundhed i fritids- og ungdomsklubber.
 

 
Hvordan skriver du en god pressemeddelelse

1. At vælge et budskab
Vær helt klar på, hvorfor du skriver pressemeddelelsen. Sørg for at vælge én klar vinkel på pressemeddelelsen. Skriv et par stikord, inden du går i gang. Kan du ikke det, så er dit budskab måske ikke tænkt ordentligt igennem. Det er ikke nok, du bare vil have noget omtalt. Journalisten skal kunne se en klar nyhed eller en interessant vinkel på historien.

 

2. Opbygning af pressemeddelelsen
Byg pressemeddelelsen op som en artikel.
Overskrift (rubrik): Kort og fængende.
Underoverskrift (underrubrik): Nogle få linjer i fed skrift, der opsummerer, hvad historien handler om.
Selve teksten (brødtekst): Selve artiklen/pressemeddelelsen
Kontakt: Hvem kan man henvende sig til, hvis man vil vide mere. HUSK: navn, titel, adresse, telefon/mobilnummer. Og HUSK at det skal være en telefon/mobil, som BLIVER TAGET – ellers ringer journalisten bare til en anden.

 

3. Indholdet i pressemeddelelsen
Begynd altid med det væsentligste. Journalister modtager en tsunami af pressemeddelelser hver dag. Gæt hvad der sker, hvis det vigtigste står til sidst… Rigtigt. Det bliver sikkert ikke læst. Desuden er det også almindeligt at skære en artikel bagfra, hvis den er for lang.



4. Skriv korrekt
Læs korrektur på din pressemeddelelse – eller endnu bedre, få nogen til at gøre det. Fejl virker som sjusk og kan skabe mangel på troværdighed.

 

5. Vær konkret
Tag afsæt i det virkelige liv. Brug et konkret sprog, der skaber billeder på nethinden. Undgå generelle vendinger. Undgå fagudtryk. De ord, du og dine kolleger bruger indbyrdes hver eneste dag, kan være helt uforståelige for andre. Husk: Det er din nabo eller måske ham du møder hver dag i Netto, der i sidste ende er modtageren. Journalisten er bare formidleren.

 

6. Skriv i tredje person
Undgå at skrive i jeg-form eller i vi-form. Brug i stedet tredje person.
Eksempel: Fritidsklubben, børnegruppen, børnene, de voksne, afdelingsleder Per Persen siger/mener. Det kan være godt med en udtalelse fra en relevant person i en pressemeddelelse. Er den, der skal udtale sig også forfatter til pressemeddelelsen, så kan det selvfølgelig virke underligt nærmest at skulle interviewe sig selv, men det virker ok i medierne.

 

7. Husk billeder
Det er en god ide at vedlægge eller vedhæfte et eller to billeder i pressemeddelelsen. Vælg kun billeder, der kan tåle offentliggørelse. Tænk på, at de kan ende på Internettet. Billeder skal være skarpe og relevante. Husk at skrive en billedtekst og gerne navnet på fotografen. Det er også vigtig at afklare, om der er ophavsrettigheder på billederne.
Billeder skal altid vedhæftes som jpeg, gif eller tiff filer.

 

Hvordan afleverer jeg min pressemeddelelse
En pressemeddelelse kan afleveres enten elektronisk og/eller med brevpost. De fleste redaktioner foretrækker elektronisk post. Både dagblade, ugeaviser, tv-stationer og radiostationer har som regel både mail- og postadresse på deres hjemmeside.



Hvem skal have min pressemeddelelse
Vær realistisk, når du gerne vil have noget i medierne. Brug først og fremmest de lokale medier og dernæst de regionale medier. Det er her, interessen blandt læserne/seeerne/lytterne er størst for det, der foregår i den lokale klub eller ungdomsskole. 

 

Skaf dig gode kontakter i medierne
Det er en god ide at knytte faste kontakter til lokale/regionale journalister, som du kan henvende dig til både med pressemeddelelser og andre tip eller historier. Det kan også betyde, de henvender sig til dig, hvis de har brug for viden.