Næsten hver fjerde ung er troende - hvis de skal sige det selv


test 

Næsten hver fjerde ung er troende - hvis de skal sige det selv

Troen har et godt tage i de unge. Men de tror ikke nødvendigvis på den hellige almindelige Folkekirke. Ofte er det, de tror på en broget blanding af det, de unge piller ned fra hylderne i det religiøse supermarked, siger en forsker.

Næsten hver fjerde ung mellem 18 og 29 år er troende. Ofte er det en kulørt cocktail af individuel spiritualitet og kulturkristendom, de unge tror på. Det viser en undersøgelse YouGov Zaperas har lavet for avisen metroXpress.

Mens det i  80’erne og 90’erne var det uinteressant og nærmest suspekt at være ung og troende, så er det i dag anderledes. Det er blevet legitimt for unge at være troende

-Fra år 2000 vendte religionen for alvor tilbage til Danmark, og vi ser en udvikling mod, at flere unge har en stærk religiøs interesse, « siger Marie Vejrup Nielsen, adjunkt på religionsvidenskab ved Aarhus Universitet til metroXpress. 

-Nogle er tiltrukket af klassisk kristendom, for eksempel i de konservative frikirker. Andre er folkekirkekristne, men kombinerer det med deres egen individuelle tro og spiritualitet, hvor de piller det ned fra hylderne i det religiøse supermarked, de kan bruge. Og den tendens har folkekirken opfanget, påpeger Marie Vejrup Nielsen.

Mange folkekirker tilbyder derfor både gudstjenester og andre arrangementer i snart sagt enhver tænkelig form lige fra rock­gudstjeneste til bønne-brunch og pilgrimsvandringer.
 

25-03-2010



Print nyhed