Links

Links

Medierådet

Multimedieforeningen (MUF)

Forbrugerstyrelsen

Sikkerchat.dk

Facebook råd:
Er du på Facebook eller kender du nogen der er? Så er du sikkert stødt på nogle ting du undrer dig over eller er usikker ved. 

Forbrugerrådet har modtaget en del henvendelser fra bekymrede Facebookbrugere. Derfor giver rådet nu 15 gode tip til, hvordan man beskytter sig selv og sine venner bedst muligt.

1. Skift kodeord til din profil jævnligt, og brug ikke kodeordet til andet end Facebook. Facebook har nemlig et stort problem med hackere, der stjæler brugernes oplysninger og koder.

2. Brug ikke applikationerne (fx elektroniske spil, gimmicks), da det er svært at gennemskue, hvem der står bag og dermed får adgang til dine og dine venners oplysninger.

3. Lad dig ikke lokke af annoncerne. Annoncer med tilbud, undersøgelser, konkurrencer m.m., er ofte, ligesom applikationerne, designet til at trække oplysninger ud af brugerne. Desuden er der ofte ikke et reelt tilbud bag, da de er forbundet med dyre abonnementer.

4. Adskil privatliv og arbejde. Overvej, hvad du vil bruge din Facebook-profil til. Opret eventuelt to profiler - en til kollegaer og arbejdskontakter og en til venner og familie.

5. Indstil privatlivsindstillingerne så stramt som muligt. Her er en guide til hvordan man gør.

6. Overvej om det du lægger ud kan tåle at blive offentliggjort i andre sammenhænge fx til jobsamtaler eller på dates. Fire ud af ti arbejdsgivere har afvist ansøgere på grund af oplysninger, som de har fundet på Facebook.

7. Slet jævnligt billeder og oplysninger, der ikke længere er aktuelle.

8. Brug ikke din almindelige e-mail, og oplys aldrig din kode til Facebook. I stedet kan det være en idé at oprette en alias-webmail kun til det formål.

9. Opgiv ikke dine kontaktinformationer fx adresse og telefonnummer på din profil.

10. Brug ikke dit fulde navn. Brug i stedet kun fornavn, eller undlad dit mellemnavn. Vil du være på den sikre side, så brug et alias fx et kælenavn.

11. Læg ikke billeder eller oplysninger ud om andre på Facebook, medmindre de udtrykkeligt har givet dig lov.

12. Bidrag til at gøre Facebooks vilkår bedre. Skriv til den gruppe, som Facebook har oprettet til formålet. Her kan man komme med gode ideer til, hvad de nye vilkår skal og ikke skal indeholde.

13. Klag til Facebook, hvis du er utilfreds med vilkårene.Send en mail til: privacy@facebook.com

14. Klag til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med Facebooks vilkår eller ikke får svar på din klage hos Facebook. E-mail: dt@datatilsynet.dk eller postadresse: Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K.

15. Slet din Facebook profil. Her er et link til, hvordan du sletter din profil permanent. Selvom Facebook gør opmærksom på (lige inden du trykker slet), at vilkårene er ændret, så er det ikke til det bedre.

Kilde: Forbrugerrådet