
Playstation, Nintendo, XBOX m.m.
I princippet er det ulovligt at spille de spil klubben måtte have købt til sin spillemaskine, da disse kun må bruges privat! Det betyder, at spillene egentlig skulle lejes hos dem, der har rettighederne (for eksempel Metronome Vision = Sony Playstation) i lighed med videofilm.
I skrivende stund forsøger Ungdomsringen stadig at komme i dialog med flere producenter og rettighedshavere omkring brugen, da vi i Ungdomsringen gerne vil finde en fornuftig løsning på dette problem, som vel nærmest er ukendt for de fleste. Vi ved endnu ikke, hvor dette ender, så før nogen gør påstand gældende, opfordrer vi til stille og roligt at fortsætte praksis på dette område.
Følg med i Ungdom & Fritid Digitale Nyheder og her på hjemmesiden, hvor vi løbende vil informere om sagen. Eller læs mere på www.medierådet.dk
Se eksempler på mediepolitikker her



