BMX

BMX

BMX er en sport, hvor alle kan deltage, blot de kan køre på cykel. Børn og unge, der ikke er interesseret i, eller mistrives i holdsport bliver ofte interesseret i BMX. I BMX er det den enkelte kører, der er i centrum frem for hele holdet, og ingen sidder på udskiftningsbænken. Alligevel er der en god og sund klubånd i såvel dagligdagen, som når klubben er ude til løb.
BMX udvikler

  • en forståelse for mekanik, da vedligeholdelse og finjustering af cyklen er af vigtig betydning.
  • en god forståelse af det sociale ansvar
  • færdighed i cykelkørsel
  • reaktionsevne
  • afstandsbedømmelse
  • forudseenhed, som giver køreren en god støtte i den almindelige trafik.

 Ungdomsringen har oprettet en BMX-sektion for de medlemsklubber, der kører BMX. Det er gratis for klubben at være tilknyttet BMX-Sektionen. Ungdomsringens BMX-arbejdsgruppe arrangerer hvert år en DM-turnering. Turneringen er opdelt i en kvalifikationsturnering bestående af 3 løb. Disse løb køres regionalt. Kvalificerede kørere går videre til DM-finalen.
Derudover holdes der regionale mesterskaber og invitationsløb, hvor enkeltklubber indbyder til løb. For at få så fair en konkurrence som muligt har man lavet en klasseopdeling, som er aldersbestemt. Kørerne er ligeledes inddelt efter køn. Drenge kører mod drenge. Piger mod piger.
Der er udarbejdet et omfattende BMX reglement med oplysninger om baneanlæg. BMX-cykler, påklædning, afvikling af løb etc.

Hent reglement her