Aktivitetsorienterede kurser

Aktivitetsorienterede kurser

Aktivitetsorienterede kurser

Hvert år afvikler Ungdomsringen med succes en række medarbejderworkshops, som udvikler medarbejdernes kompetencer til at arbejde aktivitetsorienteret med børn og unge. Aktivitetsorienterede workshops skal medvirke til at udvikle medarbejderes kerneinteresseområder. Formen på disse workshops betyder, at kompetenceudviklingen sker via erfaringsudveksling, oplæg og praksis, så deltagerne får fingrene i dejen og prøver aktiviteterne på egen krop. Hensigten er at komme så tæt på medarbejderens virkelighed som muligt, og at den enkelte workshop afstedkommer anvendelige nye ideer og ny viden.

Målgruppe:
Medarbejdere med særlig interesse eller kompetence indenfor et aktuelt tema, eller medarbejdere der ønsker at udvide horisonten og opstarte nye aktiviteter i klubben.

Mål:
Ny viden og inspiration, praktiske kompetencer og netværk.

Afvikling:
Helst i eller omkring en deltagende klub. Så tæt på deltagerne hverdag / arbejdsplads som muligt.

Varighed:
Typisk en dag fra kl. 10.00 – 16.00.

Planlægning:
Sker mellem konsulenter fra Ungdomsringen og en arbejdsgruppe af medarbejdere, afviklingsstedet eller dem, som har rekvireret workshoppen.

Tilblivelse:
Kontakt Ungdomsringen hvis du/I har interesse i en given workshop, så finder vi andre der vil lege med eller saml en flok fra dit lokale netværk og kontakt os, så hjælper vi med resten.

Mulige temaer i 2010

  • Klatring på alt og for alle – Uden høje vægge, seler og reb.
  • Exercisegaming – Inspiration til kvalificering af fysisk engagerende
  • konsolspil (Wii, PS3 etc.)
  • Adventureracing – Team aktiviteter for hele klubben eller flere klubber samlet i nærområdet og med udgangspunkt i klubbernes forhåndenværende udstyr og faciliteter.
  • Parkour – Udfordrende bevægelse i byen.
  • Aktivitetsudvikling – Med udgangspunkt i eksisterende fysiske rammer udvikles klubbens (fysiske/idrætslige) aktiviteter til nye. Få inspiration og engager de unges kreative sider.
  • Rollespil – Udstyrsproduktion, sminke etc.
  • Musik – Samspil, DJ, musikproduktion etc.
  • Dans – Break, jumpstyle etc.
  • Vandsport – Kano, kajak, sejlads, windsurfing etc